Se enkelt indlæg
Gammel 13-06-2009, 21:17   #5
V_Brask
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 19-05 2009
Lokation: Jylland
Indlæg: 193
Styrke: 15
V_Brask er ny på vejen
Hej

Jeg kan sagtens følge det du siger, jeg er selv i den uheldige situation, at min mand er syg. Selvom eksem kan ses, så er fordommene mangfoldige..... der er skrevet side op og side ned, endda udtalelse om at eksemen er behandlingsresistent. Men ak man føler kommunen søger efter et andet svar end det de har fået. Denne følelse bliver stærkere, da en dermatolog i nov 08 skrev, at der simpelthen var en psykisk overbygning. Hun var bare så god, så god og kunne bare sit håndværk, men da hun i feb 08 skrev, at det var en særdeles besværlig sygdom og hun frarådede en hver form for arbejdsprøvning fik piben en anden lyd - nu var hun lige pludselig en dårlig læge......
Velfærd mig her velfærd mig der, altså som almindelig borger så kan jeg ikke se hvor velfærdet er for de syge og svage i vort samfund. Vi mødes med et kassetænkningssystem og hvis man er rund, så er det et problem så passer kassen ikke.
Vi har hørt rigtig mange nedladende kommentarer fra socialrådgivere, reva, ledere og socialrådet.
Langt de fleste mænd har det nok ligesom min, han vil gerne forsørge familien, men grundet sygdommen er dette ikke muligt. Frustrationen har bidt sig fast i familien, hver dag er en kamp mod systemet og for familielivet. Der er følelsesmæssige op og nedture, hvor det gælder om at være der for hinanden. Vi giver ikke op, sygdommen er kommet for at blive.

En dag da jeg kører hjem fra min veninde, siger vor datter på 4 år: Vi har glemt far! Hvortil jeg siger nej, han skulle lige hjælpe med noget inden han kommer hjem. Svaret kom promte fra hende: Mor du ved godt, far kan ikke lave noget som helst, så får han så meget eksem, at han ikke kan sove og kommunen giver jer endnu flere problemer. Det var meget tankevækkende, vi snakker normalt ikke om det, når børnene er til stede.

Min bonus svigermor lider af fibromyalgi og er kun i starten af kampen. Min veninde er selv socialrådgiver og hun fortalte at fibromyalgi, som så ikke er en anerkendt sygdom, da nogle lige pludselig kan blive raske igen. Findes der virkelig nogen, som pga dovenskab går igennem dette helvede for at tilluske sig en førtidspension???? Det kan jeg da ikke forstille mig.
V_Brask er ikke logget ind   Besvar med citat