Se enkelt indlæg
Gammel 27-02-2011, 19:27   #45
Carmen
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 29-07 2010
Lokation: København
Indlæg: 2.214
Styrke: 16
Carmen er ny på vejen
Opdatering:

Brev fra Jobcenterchef (afdelingsleder) er modtaget.

Jeg vil meget gerne rådføre mig med Jer, for brevet gør mig ikke voldsomt klogere, tvært imod sidder jeg med et:

Og?

Der er halvt besvarede spørgsmål, nogen slet ikke besvarede. Samt en fornemmelse af, at det er da helt normalt, at SB ikke har tjek på lovgivningen, som leder heller ikke lægger stor vægt på skal overholdes...

Mit brev er især med baggrund i det møde, der er fortalt om i allerførste indlæg i min tråd her.

Mit brev står med sort og leders svar med blåt (leders brev er opbygget på en sådan måde, at det ikke giver mening, med mindre man ser formuleringen i mit brev):

Vedrørende sagsbehandling samt opfølgningsmøde (dato) med SB x og SB y:

Indholdet i ovenstående møde lå langt fra lovens intentioner, der ikke tilsigter at efterlade en borger i retsløs tilstand.

Derfor anmodes Jobcenter venligst om lovgivning inclusive paragraffer i nedenstående forhold, som begrundelse for følgende udtalelser af SB x på mødet:

Du anfører i din skrivelse at du anmoder om lovgrundlag inklusive paragraffer i forbindelse med oplysninger du har modtaget af en jobkonsulent i centret.

Der vil ske en besvarelse spørgsmål for spørgsmål.


Handleplan på skrift gives ikke!

Jobplan på skrift gives ikke!

Du anfører at du har fået oplyst at der i forbindelse med arbejdsprøvning ikke gives handle- eller jobplan.

Dette er korrekt.
Du er som flexjobberettiget omfattet af § 2 stk. 7 i beskæftigelsesloven. I kapitel 9 i samme lov fremgår i hvilke tilfælde der skal udarbejdes en jobplan.


Borger har ikke ret til løbende aktindsigt!

Du anfører at du har fået oplyst at du ikke har ret til løbende aktindsigt.

Dette er ikke korrekt.
Jfr. vedlagte afgørelse fra Ankestyrelsen SM F-1-05 fremgår at en part som hovedregel har ret til løbende aktindsigt med regelmæssige mellemrum.


Anke af Jobplan vedkommer ikke SB x!

Anke af jobplan af (dato) berører ikke dette Jobcenter.

Dette er korrekt.
Denne klage vil blive besvaret af det Jobcenter, hvor den blev udarbejdet.


Fortsættelse følger... K.h. Carmen

(vent venligst med kommentarer til hele brevet er afsluttet)
Carmen er ikke logget ind   Besvar med citat