Praktik og ledighedsydelse
Jeg er visiteret til fleksjob og har haft et fleksjob i ca 5 år, hvor min arbejdstid var ca. 3 timer dagligt. Desværre blev jeg så fyret, og har gået ledig siden 1 februar 2010.
Jeg modtager højeste ledighedsydelse dvs 91% af højeste dagpengesats.
Nu har jeg så talt med min sagsbehandler om, at jeg eventuelt kunne komme i virksomhedspraktik, da kommunen ikke direkte kan tilbyde mig et fleksjob.
Det er ikke noget jeg skal, men et tilbud til mig, da det så eventuelt vil forstærke mine chancer for at få et arbejde.
Jeg har ellers en længere videregående uddannelse, så mine kvalifikationer for at få et arbejde skulle være i orden. Men jeg har erfaret gennem rigtig mange ansøgninger, at det er meget svært at få et fleksjob. Derfor vil jeg meget gerne tage imod dette tilbud.
Nu kommer mit spørgsmål så, som jeg håber der er nogen af jer herinde, der kan give mig et svar på.
Vil jeg bevare min ledighedsydelse med samme sats som nu, ved et virksomhedspraktikophold?
Når praktikopholdet er slut, og hvis jeg ikke får tilbudt varigt arbejde, vil jeg så stadig få den samme sats i ledighedsydelse, som jeg får nu?
|