Se enkelt indlæg
Gammel 06-01-2020, 22:16   #131
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ankestyrelsen blæser på fejl i sagsbehandlingen

https://fagbladet3f.dk/artikel/ankes...UrmY6NBcy6FHNU

Ankestyrelsen ser ofte gennem fingrene med, at kommunerne ikke overholder de såkaldte garantiforskrifter. Sådan lyder en fælles kritik nu fra fagforbundene FOA og 3F. Garantiforskrifter skal ellers sikre syge og svage borgere en ordentlig sagsbehandling.

I november 2018 stopper Næstved Kommune for eksempel sygedagpengene til et 3F-medlem. Kommunen skriver ikke noget om begrundelsen, hvilket loven ellers siger, at man skal.

Og selvom Ankestyrelsen påpeger fejlen, efter at medlemmet har klaget, får det ingen konsekvenser for hverken udfaldet i sagen eller for kommunen.

Ingen samtale i et år
I en anden sag fra Vordingborg Kommune får et sygemeldt 3F-medlem afslag på et såkaldt jobafklaringsforløb. I en klage skriver 3F-afdelingen, at medlemmet ikke har været til en eneste opfølgende samtale med kommunen i et år, selvom loven siger, at der skal holdes op til seks samtaler om året.

Men selvom Ankestyrelsen også hér påpeger fejlen, får det igen ingen konsekvenser for hverken udfaldet i sagen eller for kommunen.

“Vi vurderer […], at ovennævnte sagsbehandlingsfejl ikke har haft betydning for sagens endelige resultat,” som Ankestyrelsen skriver.

Hvordan kan Ankestyrelsen sige, at det ikke har nogen betydning, at man ikke taler med en borger i et helt år? Sådan lyder spørgsmålet fra Bente Wallin Rasmusson, socialrådgiver i 3F Sydsjælland.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat