Se enkelt indlæg
Gammel 08-07-2009, 10:14   #6
OJO
Ikke aktiv pga ikke aktiv mailadresse
 
Tilmeldingsdato: 05-04 2009
Lokation: Aalborg
Indlæg: 17
Styrke: 16
OJO er ny på vejen
Hjemkommet

Hey folks

Så er jeg så rigeligt hjemkommet fra Nibe Festival...

Mine erfaringer er blandet. Først og fremmest skal man være forberedt på at tingene ikke er som lovet. En festival er en meget stor størrelse at kontrollere og derfor må man være forberedt på at der kan være ting, som skuffer en. Ved godt det kan være relativt hvor handikappet man er.

Jeg fik ikke som lovet min plads på handikap campen som lovet, de de pludseligt havde fundet ud af der ikke var plads til campingvogne. Heldigvis havde jeg som sagt taget min el-cykel med, så det gik alligevel. Parkering tæt på campingvogen var jeg også blevet lovet, ej heller dette kunne de klare - igen fordi de blev nødt til at flytte mig og ingen kunne forudse at der skulle være en parkeringsplads lige der hvor min campingvogn stod. Igen blev min el-cykel redningen. Havde taget cykelstativ med så jeg kunne cykle hen til bilen, hænge cyklen bag på og alle var glade.

Skal huske at sige, medhjælperne gjode absolut alt hvad de kunne for at hjælpe og undskyldte mange gange at de ikke kunne imødekomme hvad der var lovet mig.

- om jeg ville ta´ afsted igen? Tjaaa, måske - ved faktisk ikke rigtigt om Nibe er det rigtige sted. Umiddelbart før koncerterne starter, står der 2-3000 mennesker som skal op af en meget stejl trappe (ca 20-30 meter) Jeg blev nødt til at vente med at gå op, og dermed komme for sent til koncerterne. Bliver nødt til at holde flere pauser op af sådan en trappe.

Måske vil jeg kigge mig om efter en festival med knapt så kuperet terræn.

Derudover var vejeret også en faktor... Har det lidt dårligt med at beklage mig over at der var for varmt... Men altså, det var der virkelig. Jeg skulle ikke gå ret mange meter før sveden sprang ud af panden på mig. Måske havde festivallen været bedre for mig hvis der ikke havde været vindstille og 55 grader inde i campingvognen. Det tappede ihvertfald en del energi.

Sjovt nok lærte festivallen mig også at alkohol nok er ved at være et overstået kapitel i mit liv. De sidste mange år har jeg kun drukket meget-meget lidt ved festlige lejligheder. I mine unge dage blev der ikke sparet på de våde varer. Men efter jeg er kommet til skade, føler jeg virkelig at jeg totalt mister den sidste kontrol og bryder mig overhovedet ikke om det mere. Prøvede at drikke mig fuld torsdag eftermiddag. Men ak, fik en kort "munterhedsoptur" på ca. 1½ time, resten af dagen var stort set ødelagt. Ved ikke hvorfor, men min krop vil bare ikke acceptere alkohol mere (amen).

Vh

OJO
OJO er ikke logget ind   Besvar med citat