Se enkelt indlæg
Gammel 21-10-2020, 19:56   #55
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.726
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Tvangsanbringelser af børn

http://justitia-int.org/wp-content/u...port2018-1.pdf

Side 22 & 23

Retten til familieliv

Retten til familieliv er beskyttet i EMRK artikel 8.

Tvangsanbringelser

Justitia har udarbejdet analysen ”Tvangsanbringelser – retssikkerhed i en kompliceret beslutningsproces”60, som blev offentliggjort i september 2018.
Analysen påpeger en lang række retssikkerhedsmæssige udfordringer ved den nuværende proces, når der skal træffes afgørelse om tvangsanbringelse af et barn.

Nogle af problemerne er af helt fundamental karakter, mens andre drejer sig om nogle af de retssikkerhedsgarantier, som i bedste mening er blevet indsat i loven, men som ikke fungerer i praksis. F.eks. kan nævnes:

• Mange forældre føler sig misvejledt/presset, når de skal tage stilling til en frivillig anbringelse. Det kan betyde, at der er forældre, som giver samtykke, der reelt ikke er opbakning til. Samtidig bliver forældrene ikke beskyttet af de retssikkerhedsgarantier, som gælder i tvangsprocessen.

• Barnet har en svag stemme i tvangsanbringelsesprocessen. Processen er ikke børnevenlig og er samtidig forskellig fra kommune til kommune. Endvidere stilles der ikke særlige kvalifikationskrav til hverken sagsbehandlerne eller advokaterne.

• Forældrene har ikke nogen rettigheder, når der bliver lavet forældrekompetenceundersøgelser på trods af disse undersøgelsers afgørende betydning.

• Det er kommunernes børn og unge-udvalg, der træffer afgørelse om tvangsanbringelse, men med den nuværende sammensætning af udvalget med repræsentanter fra den lokale kommunalbestyrelse, kan udvalget ikke anses for uafhængigt og upartisk.

• Børn og unge-udvalgene træffer alene afgørelse om, hvorvidt barnet skal tvangsanbringes eller ej. Der bliver således ikke formelt taget stilling til sagsbehandlingsfejl, hvilket kan medføre risiko for, at fejl ikke tillægges helt den betydning, som de burde, og at forældrene mister tilliden til systemet.

• Kompetencen til at træffe akutte afgørelser om tvangsanbringelse skal i første omgang alene træffes af formanden for børn- og ungeudvalget, der er kommunalbestyrelsesmedlem og typisk ikke har nogle faglige forudsætninger for at træffe denne afgørelse. Stort set alle formandsbeslutninger bliver efterfølgende godkendt af børn og unge-udvalget, men det er
kun ca. halvdelen af formandsafgørelserne, der stadfæstes i Ankestyrelsen. • Det nuværende klagesystem er trægt med lange sagsbehandlingstider.

I Justitias analyse foreslås en lang række forbedringer af den nuværende proces ved afgørelser om tvangsanbringelser, ligesom der foreslås helt nye måder at behandle sagerne på.

Aftale om nyt familieretligt system

Børne- og socialministeren fremsatte den 7. november 2018 et lovforslag61, som ændrer grundlæggende ved det eksisterende familieretlige system. Efter lovforslaget skal Statsforvaltningen nedlægges, og der skal i stedet etableres en ny myndighed, Familieretshuset, som skal indgå i et nyt og sammenhængende system sammen med familieretterne, som etableres i landets byretter. Formålet er at skabe samlede og helhedsorienterede forløb for familierne med barnet i centrum. De mest højkonflikte sager skal afgøres i familieretterne, mens de øvrige sager behandles administrativt i familieretshusene.

Lovforslaget udmønter sammen med forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven)62 en aftale om et nyt familieretligt system, som regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den 27. marts 2018.63

Systemet må antages at indebære en styrkelse af retssikkerheden på det familieretlige område, idet det nye system er meget mere enkelt og gennemsigtigt. Hertil kommer, at de komplicerede sager vil blive afgjort ved domstolene i første instans med dommere, der er særligt uddannede og har erfaring med komplekse sager.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat