|
Accept fra omgivelser
Førtidspensionist i over 20 år
Har kæmpet med systemet i alle årene
Først for at komme fra mellemste førtidspension til højeste
og med arbejdsskade styrelsen
og videre derfra for mine børn hvor to er Psykisk syge
Der er desværre mange kampe endnu der skal kæmpes
Men jeg ser problemerne et andet sted
Gennem de sidste mange år er samfundet præget mere og mere af at enhver er sig selv nærmest,og du er kun en belastning hvis du ikke går på arbejde
Brugte igennem nogle år tiden med foreningsarbejde men har på grund af sygdom måttet opgive dette
Kan mærke at jeg mister "sociale kompetancer" det bliver sværer at acceptere at blive betragtet som andenrangs borger i dette land
Håber at i kan bære over med at jeg er lidt flagrende når jeg skriver
Vi er desværre kommet så langt væk fra solidariteten i samfundet, at jeg ind imellem tænker om jeg gider at leve i sådan en verden
Ja selv famile er præget af holdningen i samfundet, og der gider jeg ikke forsvare mig mere
Vi sidder med usynlige handicaps,og det der ikke kan ses findes ikke
Nu skal jeg slutte for nu kommer der for mange negative følelser
Mange hilsner til alle
NPH
|