Se enkelt indlæg
Gammel 10-01-2018, 22:06   #48
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Jeg har skrevet med flere personer som i tidens løb er blevet forsøgt presset til at raskmelde sig selv, en ting du skal være opmærksom på er at du for alt i verden ikke må hoppe på den limpind. De kan beslutte at standse dine sygedagpenge og raskmelde dig, men du må ikke lade dem lokke dig til at gøre det selv.
Du mister retten til sygedagpenge og til jobafklaringsforløb og mister retten til at få din sag afprøvet i Ankestyrelsen.

Normalt bør det ikke foregå på den måde at du selv skal ansøge om et jobafklaringsforløb.
Det foregår på den måde at når en borger nærmer sig de 22 uger så skal kommunen indhente helbreds oplysninger fra behandler, og ud fra helbredsoplysningerne og ud fra arbejdsprøvningen skal kommunen vurdere om der er forlængelsesmuligheder efter sygedagpengeloven. Ud fra min personlige oplevelser og ud fra hvad jeg har hørt rundt omkring så mener jeg at det ikke er ualmindeligt i kommunerne med vilje undlader at bruge de forlængelsesmuligheder der er i loven.

Ud fra den smule du har skrevet om dig selv vil jeg da mene at du skal presse på for at blive forlænget ud fra forlængelsesmulighed nummer 2.
som lyder "Hvis det er nødvendigt med en afklarende indsats – herunder en helbredsmæssig afklaring – for at klarlægge din arbejdsevne. Forlængelsen kan være op til 69 uger."

Hvis ikke der er forlængelses muligheder eller hvis kommunen vælger ikke at bruge de forlængelsesmuligheder der er og du stadig ikke er rask nok til at komme tilbage til det normale arbejdsmarked, så skal kommunen vurdere om du er i målgruppen for jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, pension eller revalidering.
Det er her at nogle kommuner forsøger at lokke eller presse borgeren til selv at raskmelde sig og miste sine rettigheder, mens min egen kommune valgte at raskmelde mig for at forhindre mig i at få forlænget sygedagpengene eller komme i jobafklaringsforløb.

Da jeg fik standset mine sygedagpenge uden at overgå til jobafklaringsforløb, havde jeg heller ikke været i arbejdsprøvning.
Kommunen standsede sygedagpengene og "vurderede" at jeg sagtens kunne arbejde over 30 timer og derfor ikke var berettiget til nogen de ovennævnte indsatser.

Jeg fik bare en partshøring og efterfølgende en afgørelse og så standsede ydelsen uden yderligere.
Jeg klagede og klagen blev sendt videre til ankestyrelsen og fik et halvt år efter medhold og fik efterfølgende mine sygedagpenge tilbage med tilbagevirkende kraft.
Grunden til at jeg fik medhold var at kommunen har pligt til at oplyse sagen ordentligt og en af de ting kommunen ikke havde oplyst ordentligt var min arbejdsevne, jeg havde jo ikke været i arbejdsprøvning, der var også andre ting jeg havde pointeret i min klage.
Jeg fik medhold i at kommunen ikke havde belyst sagen ordentligt inden de bare "besluttede" hvor mange timer jeg kunne arbejde og raskmeldte mig, Ankestyrelsen, der jo ellers normalt er på kommunens side, vurderede at kommunen ikke kan beslutte om jeg er berettiget til en indsats uden at have oplyst sagen ordentligt.

Jeg vil derfor mene at du for det første skal huske bisidder og optage mødet.
Til mødet skal du kræve at de forlænger i henhold til forlængelsesmulighed 2. du kan evt. printe siden ud i linket og medbringe for at vise at du godt kender forlængelsesmulighederne og hvis det så kommer til jobafklaringsforløb kan du bruge MistyMiss's forslag, print også den nævnte paragraf ud, tag evt. en understregnings tusch og marker den vigtige linje på begge siderne, så de kan se at du har gjort dit forarbejde og ikke kan løbe om hjørner med dig.

Hvis du er i fagforening så vil jeg forslå at du kontakter dem og spørger om de kan stille med en bisidder, hvis de gør så skriver du til kommunen at du gerne vil have tiden til mødet i god tid for at din bisidder fra fagforeningen kan sætte x i kalenderen.

Først hvis alt går galt og du hverken får forlænget sygedagpengene eller bliver tildelt jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller andet så er det at du skal overveje at søge dagpenge eller kontanthjælp, du skal blot være obs. på at hvis du vender tilbage til dagpenge så har du dermed givet kommunen medhold i at du er rask, for du har ikke ret til at modtage dagpenge hvis ikke du kan arbejde mindst 30 timer som deltidsforsikret og 37 timer som fuldtidsforsikret.
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat