Se enkelt indlæg
Gammel 17-02-2013, 18:44   #27
Mella
Bruger
 
Mellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 29-10 2005
Indlæg: 742
Styrke: 19
Mella er ny på vejen
Godt at vi har sort humor, helenekr. Den kan man overleve længe på.

Jeg har også en snert af OCD, men mest da jeg var barn.
Jeg var dog så flink, at jeg benyttede service hos fremmede, hvis jeg først selv havde vasket det af…
Husker en gang, hvor jeg var sur på min mor og hun havde dækket bord til gæster.
Jeg slikkede på hver en tallerken, for det var den værst tænkelige straf, som jeg kunne forestille mig og tænkte nok ikke så meget på de stakkels intetanende gæster.

Jeg har noget med bakterier, men har mine overlevelsesstrategier.
Når jeg er i byen og rører ved alt, hvad man nu rører ved, så bruger jeg højre hånd, for så kan jeg jo fx klø mig i øjet eller spise et æble med venstre.
Toiletter har jeg det heller ikke for godt med. Man får jo mere snavsede hænder efter at man har vasket dem og det kan jeg jo ikke lade være med alligevel.. Godt så, at jeg har håndsprit i tasken…
Døren bliver lukket med albuen eller skubbet i med en fod.

Bor i en ejendom fra ’53 og vi er 2 opgange, som deler en vaskemaskine og tumbler.
Her skal jeg ikke tænke alt for meget. For de her 59 år gamle dørhåndtag har sikkert aldrig været vasket af og gjort rene.
Det vil jo sige, at mit fine og nyvaskede tøj kun er rent, indtil jeg har rørt ved det.
Her kunne jeg jo så bruge nogle engangshandsker, men jeg v i l ikke.
Næste skridt ville sikkert blive, at jeg skulle spritte hele vaskekælderen af hver gang og jeg har også andre konti, som jeg skal bruge energi på ;-)
Fx . er jeg lige begyndt på et keramikkursus.
Samme lærer, samme pædagog som på et andet hold jeg går på og har gjort i nogle år.
Vi er 3… elever og alligevel har jeg panikket over, at skulle lave en lerskål…
Her er der jo noget, som jeg ikke har kontrollen over. Ved ikke helt, hvad der skal ske og jeg skal have en masse hjælp.
Lidt hih – jeg er nu pavestolt over, at jeg har gang i hele 3 små lerskåle.
Jeg kan dog ikke sige, at jeg har lavet dem helt selv ;-)

Ville totalt panikke, hvis jeg skulle tvinges ud i et ressourceforløb.
Alt hvad der minder om tvang og jeg bliver frygteligt angst. Jo ikke kun jeg som er indrettet sådan og derfor berører det mig, at alle med psykiske lidelser, ses som en homogen gruppe som kan helbredes, hvilket ikke alle af os desværre kan.

socialr.
Som LUM skriver, så afhænger det især af hvor alvorlig den psykiske lidelse er.
Det er ligesom om, at nogen tror, at mennesker med psykiske lidelser er en stor homogen masse, som alle kan blive raske med forskellige tiltag.
Jeg synes, det er bekymrende, at et ressourceforløb gives – i stedet for en førtidspension.
Disse mennesker skal så igennem lange forløb selv med svære psykiske lidelser.
De har travlt derude i kommunerne med regnemaskinerne.
Læste et sted ’ Hvad koster et ressourceforløb’

Aktivindsats: 26.200 kr. pr. fuldtidsdeltager.
Indsats: samtaler 6 stk. om året.
Mentor 20 timer pr. år under 40 år. 10 timer over 40 år

Helt sikkert mere behandling, men en psykolog er dyr og der er mangel på psykiatere og lange ventetider.
Forhåbentlig at nogen eller bedre, at mange bliver så raske, at de får et job.
Det er da langt at foretrække, end at være syg og fattig hele livet.
Desværre kan ikke alle sygdomme behandles eller trylles væk.
Det er jo derfor, at jeg har fået pension.
I virkeligheden ville jeg rigtigt gerne have haft en god uddannelse og så et supergodt og spændende job, men sådan er min virkelighed ikke.
Udover min sygdom er jeg evigt bekymret over økonomien og for fremtiden for os på overførselsindkomster.
__________________
Ingen slipper levende fra livet - jeg lever, mens jeg er her.
Mella er ikke logget ind   Besvar med citat