[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af phhmw

Det der har gjort mig ked af det og vred er den uvidenhed man har stillet for skue.

Det er desværre en generelt tilbøjelighed, at man på alle niveauer i forvaltningsarbejdet vrøvler et eller andet ind i sagen for at få den bevæget i den retning, der er mindst omkostningstung.

Og vrøvlet er nu engang ikke bedre end indsigten strækker til ...

Diagnosen er ca 2 år gammel og ændret een gang som nu er definitiv og er i medicinsk behandling herfor.

Hum ... det der med at diagnoser ændres, det ser man jo desværre jævnlig ... hvilket er et udtryk for, at man har været lidt for hurtig ude med den diagnose i første runde.

Særlig hvis ikke det er specialister, der i første runde er inde over sygdomstilstanden, så kan diagnoserne måske sidde lidt løst i ærmet.

Har er nu medlem af foreningen, hvor jeg også her føler at man ikke endnu har den fulde viden om de nye reformer.

Godt at have kontakt til en forening, der ved hvad sygdommen indebærer og måske kan støtte på forskellig vis i forløbet.


Og ja desværre sker der så mange finurlige lovreguleringer, at det ofte kan være svært at finde hoved og hale i.

Hvis man omvendt gav alle borgere i dette land en forsørgelsesgaranti (op til et vist omfang), så var man ude over det problem, at 1) lovgivningen blev kompleks, 2) rådgivere mv. ikke kunne finde ud af den, 3) Maren i Kæret ikke kunne finde ud af den, 4) den forvaltende myndighed ikke kunne finde ud af den og endelig 5) administrationsressourceren kunne anvendes andetsteds, hvor de givet ville tjene borgerne bedre.

Men verbalt har man yderligere givet udtryk for at hele det igangsatte, har som formål at han bliver selvforsørgende 100% med 37 timer om ugen.

Det er nok mere en generel tilgang til sagen, end at den har sit afsæt i en individuel vurdering!

Det er naturligvis et fromt ønske man kan have, MEN er det også realistisk i den konkrete sag, herunder et sygdomsforløb, som man måske ikke engang kender udviklingen af ...

Det lugter langt væk at "skrivebordstankegang" langt væk fra konkret og praktisk tilgang til borgerens sygdom og sygdomsforløb.

Trods man ikke endnu har alle hospitalsjournaler samt Partshøring endnu er afsendt.

Det underbygger bare ovenstående og det at man skal ha' ekspederet sagen hurtigst mulig ... så kassen kan klappes i ...

I denne Partshøring har man allerede vurderet at hans sygedagpenge skal stoppets den 31. juli 2014. Jeg spørger om hvad vi så skal bruge en Partshøring til?

Ren formel skueproces?

Da lægekonsulenten tilhører "lægeshopperne" er min tillid ikke eksisterende for nuværende.

Det er måske der man skal tage fat ... er det en faglig korrekt vurdering lægekonsulenten giver?

Hvem er lægekonsulenten ... slå vedkommende op i autorisationsregistret og se hvad vedkommende har speciale i ... slå på evt faglig inkompetance og hent gerne hjælp hos specialister.

Det var bla. derfor jeg henviste til: Per Soelberg Sørensen, som vel nok er én af landets førende specialister på MS området.

Hvorvidt det er muligt at benytte ham og om det i så fald ville kunne ske inden for en overskuelig tidsfrist ... det kan man jo så prøve at kikke på.

Ellers må man have andre specialister på banen til at banke lægekonsulenten oven i fagligheden.

Men det skriger jo umiddelbart til himmelen at kalde en 2 årig MS diagnose for stationær.

Jo selvf. kan den være temporær "stationær" ... men i så fald tillægger man jo ikke et helhedshensyn til sygdommens art.

Omvendt kan man jo sige at, hvis myndigheden fastholder det stationære OG funktionsevnen er væsentlig forringet, så skal patienten jo henvises til førtidspension ... eller et "ressourceforløb"!

HVIS man slår på, at at den pgl. endnu ikke er fuldt udredt og funktionsevnen er og vil fortsætte med at være reduceret, så komme som du er inde på sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4 i spil, der siger noget om, at kan den sygemeldte ikke opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, så kan sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger. Det er her dog en forudsætning for forlængelse efter denne paragraf, at det skal vurderes - typisk af en læge – at afklaringen kan ske inden for 26 uger.

Og det sidste er jo - jfr. det jeg tidligere har skrevet om at en MS disgnose i gennemsnit tager ca. 7 år at stille - lidt svært at nå inden for 26 uger.

Jeg har haft en særdeles god samtale og rådgivning med juristerne fra DUKH som råder mig til at bruge kræfterne på sygedagpengelovens § 27 stk 4 og spørge ind til deres vurdering og afgørelse iht dette.

Men den bliver nok en del op ad bakke ... sådan hvis man skal se på HELHEDEN.

Jeg bemærker ligeledes at lægekonsulenten ønsker at den behandlende speciallæge skal fremkomme med skånebehov, trods det også er lægekonsulentens ansvarsområde. Jeg kan tage fejl men min tillid er ikke eksisterende.

Skånehensynet er ikke nødvendigvis stationært, hvis ikke sygdommen er det ... så alt det her forudsætter en "stationær" tilstand, der ikke bevæger sig over tid.

Den unge mand kan (i princippet) få et attack i morgen, om en uge, om en måned eller næste år ... og så falder hele konstruktionen sammen.

Så der skal specialister i MS på banen både ift. beskrivelsen af sygdommen og den på nuværende tidspunkt prognostiske udsigt (som det generelt er lidt svært at sige noget om) samt ift. en samlet behandlingsindsats.


Bare lige en tanke: Check også lige den unges Vitamin-D niveau ... da det faktisk kan være med til at forudsige noget om sygdommens progression.

Læs fx her: http://www.nih.gov/researchmatters/f...02032014ms.htm

Ligger han lavt i Vitamin-D niveau bør han substitueres ...


Jeg håber den unge mand får et "mildt" sygdomsforløb OG at han vil blive kompenseret tilstrækkelig i hele forløbet, uanset hvad man måtte stille ham i udsigt ift. hans fremtidige forsørgelsesmuligheder.