Se enkelt indlæg
Gammel 31-12-2016, 13:15   #4
gunvor
Har ikke tid til andet end K10
 
gunvors avatar
 
Tilmeldingsdato: 13-07 2010
Indlæg: 2.092
Styrke: 17
gunvor er ved at flytte ind på K10gunvor er ved at flytte ind på K10
din ankesag og underretningspligten

Hej Vasen (bruger af princip ikke rigtig navne)

Først: jeg har desværre en del smerter og på smertestillende, men synes jeg ville svare inden nytåret går på hel. Bær derfor over med evt. stavefejl el. dårlige formuleringer.

Din egen sag: hvor er det trist, at du ovenpå en hospitalsindlæggelse også modtager et brev lige før jul, at kommunen har anket din sag. Jeg har selv tænkt i talrige tilfælde: hvorfor er det nødvendigt, at sende sådanne breve ud til borgere med sygdom el. andet tungt lige før en weekend el. før en ferie pga. det jo er meget svært, at kunne vende problematikken med faglige relevante personer, også udenfor systemet, når denne praksis udøves helt ubetænksomt. Her ser jeg selvfølgelig bort fra tilfælde, hvor der er en deadline for svar.

Andres vanskelige situation gør jo ikke ens egen situation mindre vanskelig. Det er jo altid slemt, for den står i vanskelighederne, anset omfanget.

Jeg har kort læst de indlæg, hvor du omtaler din ang. seniorFP og hvad du senest har skrevet her. Og forstår til fulde din forbitring og vrede overfor systemet. Selvom du tidl. har været en meget ressourcestærk person har dette jo forandret sig pga. din sygdom, som jeg læser dine indlæg. Kan også læse at du tidl. har henvendt dig til Elmers og partnere omkr. hjælp til klage over sagsbehandlingen, men vil alligevel give det råd, at du måske bør overveje at kontakte dem i forthold til kommunen nu har anket sagen. Dvs. over sagens afgørelse, således at du kan få et partsindlæg med noget mere vægt end din egen.

Dette skriver jeg pga. min erfaring med, at når en sag først er kørt skævt pga. mange akter, der har hobet sig op, er der brug for at nogen bringer "orden" i sagen, således at det centrale fremtræder klart og med tilhørende praksis og lovhenvisninger. Det giver langt mere vægt i ens sag. Desværre. Samtidig er der også den faktor, at kommunen/myndighederne desværre begynder, t betragte de langstrakte sager, hvor borgeren ikke er tabt på en vogn, i kategorien besværlig, hvilket nogle gange hindrer dem i at holde blikket på selve sagen og ikke personen.

På baggrund af dit seneste skriv omkr. børn, som bliver udsat for misrøgt el. overgreb, tror jeg, du er en person med stor integritet. Som du også har udvist på dit tidl. arbejde uden at jeg har hjemmel for at udtale mig om dette. Desværre tror jeg også, at netop sådanne mennesker har det ekstra svært i sygedagpengesystemet, da denne integritet jo ofte ikke findes i dette systems ansatte. Det bliver derfor ekstra svært, at være i det.

Derfor er det måske trods tidl. el. nuværende manglende ressourcer vigtigt, at bede om konkret faglig hjælp, hvor man nu har mulighed for det. Således at man enten kan få en tiltrængt pause selv, el. bruge sin få ressourcer på at "holde enden i vandskorpen" til sagen forhåbentlig endelig får korrekt afgørelsen og slutter. Uvist hvad du selv tænker omkr. det. Og måske samtidig forsøge at få så mange dagligdags små venlige, rare, sjove ect. elementer ind i ens hverdag. Alene det kan jo være en kraftanstrengelse, hvis man er alvorligt syg.

Jeg er ked af ikke kan give andre råd/anvisninger, men håber at du alligevel kan bruge noget af det. Jeg vil derfor slutte med at ønske om bedst mulig nytårsdag/-aften og at 2017 må bringe afsluttende løsning på din seniorFP.

De bedste ønsker for 2017

Gunvor

Underretningspligten:

Du kender helt sikkert til "alm." underretningspligten, og den skærpede pga. dit tidl. arbejde, uvis helt konkret hvad det var. Og du har også gjort brug af den "alm." underretningspligt, man har som alm. borger har i DK, hvilket fremgår af dit indlæg i Peters tråd.

Men for dem som ikke gør: Servicelovens kap 27 fortæller ganske konkret omkr. "alm."underretningspligten, også den skærpede underretningspligt, man har i et erhverv, hvor arbejde m. børn u. 18 indgår.

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=183958

Når det er skrevet, så er det væsentlig (skriver ud fra en baggrund m. undervisning i netop dette), at man forstår ordet underretningspligt. Underretning går ganske simpelt ud på, at man beskriver (underretter), det der vækker bekymring for barnets trivsel. Og pligt selvfølgelig, at man også som alm. borger har pligt til at gøre myndighederne opmærksom på situationen omkr. barnet. Skærpet underretningspligt er en større pligt omkr. underretning pga. af ens arbejde, som der kan (læs kan) komme et retsligt efterspil, hvis man ikke udøver denne skærpede underretningspligt.

Desværre løser dette, som du skriver Vasen ikke problemerne i DK. I min optik sker det dels pga. der i de mange uddannelser, hvor der i ens senere virke er en skærpet underretningspligt, at det ikke vægtes nok. Og dels som du også selv skriver, at der er en berøringsangst og måske misforståethed omkr. hvad en underretning indebærer. Her tænker såvel på den alm. borger, som ikke mener man skal blande sig i andres privatliv, som de fagpersoner, der tror at en underretning er = "dom" over de pågældende forældre. Hvilket jo er en misforståelse, da underretningen kun udgør første skrift i forhold til en mulig vurdering om myndighederne efter en undersøgelse af sagen skal vurdere om der skal gøres adm. skridt i forhold til barnet/børnene.

Der er heldigvis kommet nogle kampagner i forhold til alm. borgerpligt til at underrette. Men det løser åbenlyst ikke problemet, som man iflg. gentagne sager kan læse i pressen. For et par dage siden så jeg udsendelsen omkr. sagen vedr. præsten, som siden tog til USA. Og lagde nøje mærke til såvel socialchefens udtalelse og politichefens udtalelsen som begge jo måtte indrømme det ikke havde været et forløb, hvor de havde reageret adækvat på underretning/erne. Trods netop Serviceloven er blevet revideret på dette punkt i 2016 og de mange sager der har været i pressen, hvor myndighederne har svigtet med alvorlige følger for de berørte børn.

Hvad bør der så yderligere gøres: som alm. borger, må man trods (som jeg kan læse du også har gjort, Vasen) blive ved med at underrette myndighederne (evt. til forsk. indstanser og højere oppe i hierarkiet, socialchefen) selvom der ikke umiddelbart bliver gjort noget fra myndighederens side. Det er ens pligt efter min mening. Barnets/børns fremtid står på spil uanset graden af misrøgt el. overgreb.

Ministeren på området bør straks iværksætte kursus for alt personale omkr. skærpet underretningspligt, og samtidig bør ansatte med ledende ansvar gøres opmærksom på at kursen skærpes overfor disse, da de sidder med det endelige ansvar. Dvs. der ligger en fyring forude, og evt. retsligt efterspil, hvis det efterflg. klart fremgår, at man ikke har udøvet sin skærpede underretningspligt. Desværre er det sidste alt for sjældent set. Jeg kan kun selv huske et enkelt tilfælde indenfor de senere år.
__________________
It's not where you're going or where you've been
it's not your glory and it's not your sin
It's the difference that you make
When there's more than your pride at stake
gunvor er ikke logget ind   Besvar med citat