DUKH oplyser:
Ændring af reglerne om udvidet lån til betaling af handicapbil
Der er fremsat lovforslag (L 12) om ændring af bilreglerne i serviceloven pr. 1.1.2018. Lovforslaget indebærer en ændring af servicelovens § 114, stk. 3:
Nu:
Stk. 3. Foreligger der ganske særlige forhold i forbindelse med den nedsatte funktionsevne, kan der ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem støtte efter stk. 1 og anskaffelsesprisen.
Forslaget:
Stk. 3. Overstiger prisen på den billigst egnede bil lånerammen i stk. 2, ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem lånerammen og prisen på den billigst egnede bil.
Lånerammen er i 2018 187.000 kr.
Fra lovbemærkningerne:
"Det foreslås, at servicelovens § 114, stk. 3, ændres, således at det af bestemmelsen fremgår, at borgeren har ret til udvidet lån, såfremt den billigst egnede bil overstiger lånerammen. Herved fjernes kriteriet om ganske særlige forhold som selvstændig betingelse for udvidet lån. Formålet med ændringen er at præcisere, at der skal foretages én samlet vurdering af, hvilken bil der er den billigst egnede til borgerens behov. Det kommer derved til at fremgå tydeligt af bestemmelsen, at der, hvis prisen på den billigst egnede bil overstiger lånerammen i § 114, stk. 2, skal ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem lånerammen og prisen på den billigst egnede bil."
"Den foreslåede ændring vil fjerne usikkerhed hos borgere og kommuner om, hvorvidt der skal foretages to forskellige egnethedsvurderinger afhængig af, om borgeren har behov for en bil, der kan finansieres inden for lånerammen i servicelovens § 114, stk. 2, eller ej.
Ændringen vil dermed sikre, at alle borgere, der opfylder betingelserne for bilstøtte, og som har en funktionsnedsættelse, der gør, at en bil inden for lånerammen ikke vil være egnet, kan få et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem lånerammen og bilens anskaffelsespris.
Dette vil bringe retstilstanden i overensstemmelse med kompensationsprincippet."
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=192696
Ændring af reglerne om udvidet lån til betaling af handicapbil,
Hilsen Peter
Venligst ingen debat i denne tråd!