Jeg har ikke læst de andre svar.
Dog vil jeg sige at din SB´er faktisk har ret i det der siges omkring din psykolog, psykolog udtalelser kan ikke bruges til en fløjtende dyt, i det her system er det kun lægers udtalelser der tæller, og ofte tæller de faktisk alt for lidt desværre, der er du altså NØD til at bede din læge om at henvise dig til en psykiater, meget meget gerne med med speciale i dep og angst, det er muligt du vil komme i medicinsk behandling, og er du det allerede gennem din egen læge, er der en rimelig stor sandsynlighed for at du skal skifte præparat, fordi de almene praktiserende læger simpelt hen bare ikke er i stand til, så det er faktisk meget muligt at det er noget andet du fejler, og det er jo vigtigt at få fundet ud af så du kan få den rigtige behandling.
Jo før du får den rigtige behandling, og kommer i kløerne på en med forstand på lige DET du fejler, jo hurtigere bliver du dig selv igen.
At det afvises at give dig en revalidering er i mine øjne kun en god ting, for det er du slet slet ikke klar til, deres begrundelse er en omgang mund bæ, men når jeg ser bort fra den, og sætter den sammen med min vilden om revalidering, så er det slet ikke så tosset.
Ved at blive revalideret raskmelder du dig selv, kan du ikke klare revalideringen pga de ting du har nu, ryger du direkte på KHJ, kan du efter endt reva ikke finde et job, hedder det mindst 6 måneders KHJ (som helt rask) efter endt reva har du faktisk skrevet under på at du kan klare et helt alm fuldtidsjob.
Men med en dep, og ikke mindst angst, så tager det altså meget meget lang tid at komme sig igen, jeg tvivler på du kan nå at komme dig under en revalidering, for mens du er på revalideringen skal du jo præstere, der er det ikke meningen at du skal komme dig, så en revalidering er, i hvert fald lige nu, temmelig urealistisk, for dit vedkommende.
Du skal være opmærksom på en anden god grund til at komme til en psykiater, psykolog tæller ikke som værende i behandling, det gør psykiater, hvilket betyder at du har en fair chance for at få forlænget dine sygedagpenge, under den § der siger så længe man er i behandling.
Og du har faktisk kun skalle 2 måneder at løbe på, for efter 52 uger (altså et år) stanses dine sygedagpenge, hvilket sker nærmest helt automatisk, hvilket vil sige at langt langt de fleste skal anke, også selv om at det er tydeligt at de har ret til forlængelse.
At du føler dig stresset af systemet, at det får dig til at føle dig endnu mere udulig, er desværre helt normalt, eller måske sagt på en anden måde, din følelse er god nok.
Sådan har (og får) 99% den sidste % del der ikke gør, gør det ikke fordi de er de få heldige der ryger lige i gennem uden en masse pladder, vi andre, *suk*
Med de skavanker du bære på, er du samtidig mere følsom over for dem måde systemet fungere på, hvilket gør at du er i den gruppe der hurtigt får det som du beskriver.
Selv har jeg lægelig dokumentation på at jeg er blevet mere syg af systemet, og det er jeg desværre ikke ene om at have, og du er desværre i høj risiko for at få netop dette.
Systemet ved det godt, kommunerne ved det SB´erne ved det politikerene ved det, de ved det alle sammen, men de tror ikke på det, der imod har de en tro på at pres og trusler, får os til at vågne op en dag og klare os selv, så forvent ikke at de begynder at behandle dig som du har brug for, at have det som skånebehov at man ikke må stresses på værgen den ene eller anden måde, virker ikke, ikke fordi SB´erne ikke vil, men fordi de SKAL gøre som loven siger, og den siger altså at vi syge skal stresses, systemet er bygget til fysiske skavanker, ikke til psykiske, og dem med kun fysiske, oplever sjovt nok at gå ned psykisk før eller siden.
Du er IKKE! alene, du er helt normal og reagere helt normalt, uanset hvad systemet siger til dig, var det unormalt ville vi ikke side så mange på k10 med angst og dep og forværrelse af det efter noget tid i systemet, som vi rent faktisk gør, vi sidder rigtig rigtig mange.
Nu er jeg en af dem der har fået angst af systemet (jeg siger dig det er virkelig virkelig voldsomt at besvime af angst er ikke ligefrem normalt, heller ikke for angstramte) så at systemet er hård ved ens psyke ved jeg lidt for meget om desværre, men samtidig har det også givet mig en viden, andre angstramte kan bruge:
Pas på dig selv, gå ALDRIG til møder alene, tag ikke telefonen og forlang at få tingene på skrift (og giv selv så meget som overhovedet muligt på skrift) Især den med ikke at snakke i tlf med kommunen er faktisk super hamrende vigtig, for der siger de gerne en masse vrøvl, og er geniale til at true (ofte med ting der slet ikke har hold i virkeligheden) og sige ting som overhovedet ikke kommer dem ved, men du kan ikke klage over det, for du kan ikke bevise det, naturligvis siger SB´eren at denne aaaaldrig har sagt sådan, og i det her system har SB´erne altså bare ret med mindre du kan bevise noget andet, sådan er det bare. Så hold dig ved den søde grød langt væk fra telefon samtaler (du lader bare være med at tage den når de ringer, så skal de nok finde ud af at skrive) de har IKKE krav på at kunne komme i telefonisk kontakt med dig (påstår de det så forlang at få § der siger det på skrift, den kan de ikke finde) de kan ikke forlange at du har råd til at have telefon, og forlanger de det alligevel, beder du dem bare om at betale, så skal du se nogen der trækker snablen til sig en en hvis fart.
