Se enkelt indlæg
Gammel 19-04-2009, 09:34   #130
Birdie56
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 18-12 2007
Lokation: Nordjylland
Alder: 68
Indlæg: 36
Styrke: 17
Birdie56 er ny på vejen
Satser og regler mht. bil osv.

Jeg har her fundet de satser/regler, der er gældende for 2009 inde på ældresagens hjemmeside:

"Støtte til bil (i daglig tale „invalidebil“) indebærer ikke, at bilen bliver gratis. Der vil altid være en egenbetaling. Ved bevilling ydes støtten til den billigst egnede bil. Støtten ydes som et rentefrit lån på indtil 154.000 kr. inkl. leveringsomkostninger, dog højest til bilens købesum.

Bilen skal indregistreres i ansøgerens navn, uanset om det er en anden, som skal føre bilen.

Hvis ansøger har en indtægt under 184.000 kr., skal halvdelen af lånet tilbagebetales. Hvis indtægten er over 184.000 kr., forhøjes den del af lånet, som skal tilbagebetales, med 20% af den overskydende indkomst.

Lånet afdrages over seks år = 72 måneder. Den del af lånet, som ikke skal afdrages, nedskrives med 1/72 del pr. måned.
Der gives fritagelse for den grønne ejerafgift (tidligere vægtafgift) på biler med hvide nummerplader og vægtafgift på biler med gule nummerplader.

Der er ikke fritagelse for udligningsafgiften, som er pålagt dieselbiler. Hvis man køber en varevogn på gule plader, fritages man også for den særlige „misundelsesafgift“, der er pålagt disse biler.

Ved dødsfald eller frakendelse af bil skal både restgælden på den afdragspligtige del og den ikke nedskrevne del af lånet betales. Ved dødsfald afskrives den udækkede del af lånet, hvis bilens værdi efter salg ikke dækker hele gælden.

Ganske særlige forhold
Hvis der foreligger ganske særlige forhold i forbindelse med ens funktionsevnenedsættelse, kan der ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem den fastsatte låneramme på 154.000 kr. og bilens anskaffelsespris. Der kan f.eks. være behov for en kassevogn/minibus ved brug af el-kørestol.

Særlig indretning af bil
Der kan ydes tilskud til nødvendig indretning af en bil, også selvom ansøgeren ikke opfylder betingelserne for bilstøtte. Tilskud kan ydes, hvis:

politiet har stillet krav om særlig indretning


hvis ansøgerens helbredsmæssige forhold i øvrigt taler for det, f.eks. på grund af smertetilstande eller skånehensyn


hvis det letter ansøgerens placering i bilen.
Det kan f.eks. dreje sig om automatgear, hvortil der maksimalt kan ydes et tilskud på 21.510 kr. Det er dog en betingelse, at bilen er under et år og er forsynet med indretningen fra fabrikanten. Endvidere kan der være tale om bremseforstærkning, eller at driftsbremsen flyttes op til betjening med hånden. Men der kan være mange andre forhold, som skal ændres af hensyn til en betryggende kørsel.

Der kan ydes tilskud til nødvendige indretninger i en tidligere registreret bil, hvis det skønnes rimeligt under hensyn til bilens stand og alder, udgiften ved indretningen og ansøgerens forhold i øvrigt, dog normalt under forudsætning af, at den foreslåede løsning formodes at være brugbar i en seksårig periode.

Indretning eller ombygning skal foretages på et godkendt værksted.

Tilskud til kørekort
Hvis ansøgeren ikke har kørekort, men selv skal føre bilen, kan der ydes tilskud til erhvervelse af kørekort. Hvis ansøgeren ikke selv skal føre bilen, skal det ved ansøgningen oplyses, hvem der i så fald skal føre den.

Der kan ikke ydes tilskud til kørekort til en person, der skal være chauffør for en person over 18 år, der opfylder betingelserne for støtte til køb af bil. Bilen skal under alle omstændigheder benyttes til at afhjælpe ansøgerens sædvanlige daglige kørselsbehov."


Oftest vælger visitatoren en billigere bil, så man skal ikke forvente, at prisen er helt oppe i toppen ved de nu gældende 154.000 kr.


Birdie56
Birdie56 er ikke logget ind   Besvar med citat