Se enkelt indlæg
Gammel 28-11-2020, 18:10   #627
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.726
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Uanset hvilke ydmygelser kommunen fandt på, fandt min mor sig i dem

https://www.information.dk/debat/201...utm_content=tp

Af Linda Villadsen

Uanset hvilke ydmygelser kommunen fandt på, fandt min mor sig i dem

Min mor var en dydig borger. Sådan en, der bare tog imod, når manden på kommunen nedgjorde hende. Sådan en, der ikke krævede sin ret, når sociallovgivningen blev omgået, og hun stod uden penge til husleje og mad. Sådan en, sagsbehandleren nød at forvise til bunden af samfundet. Det dør man lige så langsomt af

Når jeg sad der foran den blå skjorte og de hvide marmorerede knapper, der ligesom min mor havde en kamp med at holde sammen på det hele, spekulerede jeg på, om det altid var den onde kuglepen, der kunne få plads til et stykke ekstra wienerbrød i kommunens kantine. Den slags kan børn godt spekulere over, mens de iagttager ydmygelsen af deres mor.

Vi sagde aldrig hans navn offentligt, og jeg kan forstå på Københavns beskæftigelsesborgmester, Anne Mee Allerslevs, kommentar (Information den 13. juli), at det var godt og rigtigt gjort. Man skal ikke hænge medarbejderne ud for sociallovgivningens fejl og mangler, mener hun.

Kommunens ondeste kuglepen sad i venstre skjortelomme. Den var sølvfarvet. Den brød med regelmæssige mellemrum socialloven og gav afslag på alt lige fra kommunegaranterede lån, der ellers kunne have fået en forslået kvinde ud af et voldeligt forhold, til specialpædagogiske fripladser anbefalet af eksperter i børns trivsel.

Den sølvfarvede kuglepen trak børnepenge og boligsikringen fra kontanthjælpen, og når det blev dømt ulovligt, trak den blå skjorte med den sølvfarvede kuglepen lidt på skulderen, for det var da virkelig heller ikke let at overskue alle de paragraffer.

Vi sagde aldrig hans navn offentligt. Vi råbte ikke, og trusler strejfede ikke vores tanker. Det var sikkert godt og rigtigt gjort.


phhmw

Samfundet kræver en personlig autorisation ved:

Nedlæggelse af kloakrør, der afleder vores menneskelige efterladenskaber.

AUT.-Kloakmester. Hvor kommunerne ikke, hverken udsteder byggetilladelse eller ibrugtagningsattester, uden en autoriseret fagperson tilknyttet.

Installering af vores el-netværk.

Aut.-EL-Installatør

Sundhedspersoner.

Fysioterapeuter
SOSU-assistenter.
Sygeplejersker
Læger

Osv osv.

I tunge børnesager, tvangfjernelser findes der i dag anno 2020 ikke een eneste autoriseret fagperson, socialrådgiver, som er autoriseret, med personligt ansvar over for overholdelse af lovgivningen.

Når bizarre børnesager, kommer til offentligheden kendskab, ser vi ansvaret, som et vådt stykke sæbe, uden ejermand.

Dokumentation for det manglende ansvars pådragelser mangler desværre ikke. Tværtimod.


https://www.k10.dk/showthread.php?t=19235&page=63 hvor #enmillionstemmer VIDENSBYRD kan følges med væmmelse og foragt.

Med venlig hilsen, AUT.-Flymekaniker, som er betryggende for din flyvning på ferie eller arbejde.

258.723

Sidst redigeret af phhmw; 28-11-2020 kl. 18:19.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat