[phhmw]

Lisbeth Riisager Henriksen er sammen med Marianne Stein.

https://www.facebook.com/lisbethriis...25979844180267

https://jyllands-posten.dk/debat/kro...cI8tvDS_GvLasU

Tusind tak til Marianne Stein for en fremragende kronik og tillykke med bogudgivelsen "Sådan én er jeg jo ikke"! Hele kronikteksten kan læses nedenfor.
___
SÅ ER ARNE REDDET. MEN HVAD MED JESPER OG ALLE DE ANDRE SYGE?
Det ville klæde statsministeren også at rette op på de uretfærdigheder, som hun selv var med til at skabe som beskæftigelsesminister, og som dagligt kaster syge endeløst rundt i systemet.

24.08.2020 KL. 16:30
Kronik i JP 25/8-20
Af Marianne Stein, privatpraktiserende socialrådgiver, forfatter til "Sådan én er jeg jo ikke", Aalborg

Så blev det Arnes tur, skrev flere medier tirsdag den 18. august, da Socialdemokratiet fremlagde udspillet til retten for tidlig pension. Ordningen, der vil omfatte ca. 38.000 mennesker, primært ufaglærte og faglærte, vil koste omkring 3 mia. kr. i 2025.

»Det danske velfærdssamfund har skabt et af de rigeste og mest lige lande i verden. Den tillid og det fællesskab, vi har i Danmark på tværs af indkomst og generationer, er helt enestående. Det skal vi værne om og styrke. Derfor skal vi også gribe ind, når vi ser uretfærdigheder.«

Med disse ord indledte vores statsminister, finansminister, skatteminister og beskæftigelsesminister, den 16. august deres kronik om retten til tidlig pension i Avisen Danmark.

Ordet ”retfærdighed” nævnes i forskellige ordsammensætninger hele otte gange i kronikken – så man er ikke i tvivl om, at retfærdighed er kommet på den politiske dagsorden i 2020. Endvidere skriver de: »Vi fremlægger en model, der bygger på objektive kriterier, og som ikke er afhængig af læger og sagsbehandleres vurdering. Det giver en tryghed, at man ved, hvad man kan få.«

Og med disse ord rammer de plet – for i dag findes den tryghed ikke, hvilket jeg selv har oplevet og set med egne øjne.

Med reformen i 2013, som den daværende beskæftigelsesminister, nu statsminister, Mette Frederiksen, stod i spidsen for, indførte man ressourceforløbet, der skulle sikre, at færre fik tildelt førtidspension – og da slet ikke syge under 40 år.

Derudover skulle de, der havde en meget lille arbejdsevne, i stedet for en førtidspension tilbydes et fleksjob.

Reformen har haft vidtrækkende konsekvenser for flere tusinde syge mennesker, der fastholdes i limbo uden afklaring, vished eller tryghed for deres fremtidige forsørgelsesgrundlag. Hvor læger skal skrive stolpe op og stolpe ned i utallige lægeerklæringer for at dokumentere, at den syge er for syg til at arbejde – og alligevel afprøves borgeren i den ene arbejdsprøvning efter den anden.

Det system har jeg selv oplevet efter en påkørsel i 2012, hvor jeg ikke kun mistede mit job, men også mit forsørgelsesgrundlag, mens min arbejdsevne blev testet gennem adskillige forløb. Det skulle tage fire år, før jeg var tilbage på arbejdsmarkedet.

I dag arbejder jeg som privatpraktiserende socialrådgiver i en fleksjobordning, hvor jeg hver eneste dag er vidne til en katastrofal sagsbehandling i et system, hvor vi taler om alt andet end retfærdighed og rettigheder for syge borgere.

Jeg under skam Arne og andre nedslidte borgere en værdig tilbagetrækning og et godt pensionistliv.

Men jeg forstår ikke, at selvsamme politikere, der taler om værdighed, retfærdighed og rettigheder, kun mener, at det omfatter borgere som Arne.

Har alle ikke ret til at blive behandlet retfærdigt og have rettigheder?

Tilsyneladende ikke dem, der er blevet syge. De skal derimod straffes i en grad, der medfører store omkostninger, både menneskeligt og økonomisk – for den enkelte borger, men i høj grad også for deres familier.

Hilsen Peter

Bilag

Mette Frederiksen tidligere beskæftigelseminister, pt Statsminister om læger.

https://www.youtube.com/watch?v=4shGnmemrx4