Se enkelt indlæg
Gammel 19-08-2014, 10:49   #34
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.748
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Når klagefristen er overskredet

PraksisNyt # 39

I DUKH får vi jævnligt henvendelse fra borgere, der ønsker hjælp til at få udformet en klage over en kommunal afgørelse, som de har modtaget. I nogle tilfælde har sagen ligget så længe hos borgeren, at klagefristen er overskredet. Spørgsmålet er så, om klagen alligevel kan realitetsbehandles, når fristen er overskredet, herunder om klagefristen kan afbrydes eller suspenderes, og om der er andre handlemuligheder. Læs mere i Praksisnyt fra DUKH.

http://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/...lagefrist/view

Udsættelse (suspension) eller afbrydelse af klagefrist

I nogle tilfælde er der mulighed for at få klage- fristen afbrudt eller suspenderet, dvs. forlænget. F.eks. i disse tilfælde:

Manglende begrundelse: Folketingets Ombudsmand har i udtalelse FOU 1989.171 tilkendegivet, at klagefristen i sagen burde suspenderes, da borgeren ikke havde modtaget en begrundelse for en afgørelse. Borgeren havde efterspurgt en sådan begrundelse til brug ved indgivelse af klage. Utilstrækkelig begrundelse: Ankestyrelsen fandt i principafgørelse O-76-97, at en utilstrækkelig begrundelse medførte en forlængelse af klagefristen.

Anmodning om aktindsigt: En anmodning om aktindsigt inden klagefristens udløb kan bevirke en afbrydelse af klagefristen jf. retssikkerhedsvejled- ningens pkt. 211.

Manglende klagevejledning: I principafgørelse R-10-03 fandt Ankestyrelsen i overensstemmelse med teori og praksis, at den manglende klagevej- ledning skulle medføre suspension af klagefristen. Fra afgørelsen: ”Ankestyrelsen lagde vægt på, at i tilfælde, hvor der ikke er givet klagevejledning, antages retsvirkningen ifølge den forvaltningsret- lige litteratur og domspraksis normalt at være, at
klagefristen suspenderes, indtil klagevejledning er givet, med mindre klageren kan anses for at have udvist ugrundet passivitet.”

Hvis klagefristen er overskredet
Efter retssikkerhedslovens § 67, stk. 2 kan Anke- styrelsens styrelseschef se bort fra, at klagefristen ikke er overholdt, når der er særlig grund hertil. I retssikkerhedsvejledningens pkt. 213 er det anført, at der kan foreligge en særlig grund,
• hvis klageren er bortrejst eller indlagt på
sygehus, når afgørelsen kommer frem (efter Ankestyrelsens praksis er det dog en betingel- se for at dispensere fra klagefristen, at klagen indgives straks efter, at klager kommer hjem), eller
• hvis klageren har vanskeligt ved at læse en afgørelse og formulere en klage på grund af sproglige vanskeligheder eller psykisk funktionsnedsættelse, og myndigheden har forsømt sin forpligtelse til at vejlede klageren.

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat