Se enkelt indlæg
Gammel 10-08-2017, 07:55   #2
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Hvis du har en arbejdsskadesag kørende, som endnu ikke er afsluttet, så vil jeg mene at du skal fortsætte på sygedagpenge.

Hvis du kigger i nedenstående kan du se at 6. forlængelsesmulighed skriver at der forlænges indtil arbejdsskadesagen er afsluttet.

http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraa...uligheder.aspx
Citat:
Sygedagpengeperioden kan forlænges, hvis den sygemeldte falder ind under en eller flere af de syv regler, som giver ret til forlænget sygedagpenge*periode:
1.Hvis det er overvejende sandsynligt, at du kan revalideres til beskæftigelse – dog ikke støttet beskæftigelse. Ved revalidering forstås omskoling, optræning inden for dit arbejdsområde eller en boglig uddannelse. Forlængelsens varighed afhænger af, hvornår forrevalideringen ophører, og den egentlige revalidering starter.
2.Hvis det er nødvendigt med en afklarende indsats – herunder en helbredsmæssig afklaring – for at klarlægge din arbejdsevne. Forlængelsen kan være op til 69 uger.
3.Hvis du er under eller venter på lægebehandling. Forlængelsen kan være op til 134 uger, hvis den lægelige vurdering er, at du vil blive arbejdsdygtig inden for perioden. Ventetid på behandling på sygehuse tæller ikke med i de 134 uger.
4.Hvis kommunen vurderer, at din sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Sygedagpengeperioden forlænges, indtil kommunen har truffet afgørelse.
5.Hvis du lider af en livstruende, alvorlig sygdom. Forlængelsen har ingen tidsbegrænsning.
6.Hvis der er rejst sag om en arbejdsskadeerstatning. Sygedagpengeperioden forlænges, indtil Arbejdsskadestyrelsen er nået frem til en afgørelse.
7.Hvis kommunen har modtaget en ansøgning om førtidspension på det foreliggende grundlag (efter pensionslovens § 17, stk. 2). Sygedagpengeperioden forlænges, indtil kommunen har truffet denne afgørelse.
Men hvis vi antager at sygedagpengene standses og du endnu ikke er rask nok til at ernære dig selv ved et deltidsjob, så skal kommunen sætte dig i et jobafklaringsforløb, som når sygedagpengene er udløbet er på samme størrelse som kontanthjælpen, dog ikke underlagt kontanthjælpsloftet og den slags.

Desværre er der kommuner derude som standser sygedagpengene med besked om at søge kontanthjælp, eller presser folk til selv at raskmelde sig og henvende sig i a-kassen for at få dagpenge.

Man skal naturligvis ikke lade sig presse til en raskmelding og hvis de raskmelder en bør man naturligvis klage, men i den periode hvor sagen afventer behandling går man på kontanthjælp eller uden forsørgelse.

Med hensyn til fleksjob er det ikke noget du kan "kræve" at blive bevilget til, du skal igennem arbejdsprøvninger der viser at du er uarbejdsdygtig i ethvert fag og du skal have lægeerklæringer som viser at sygdommen er stationær.

Jeg vil jo mene at de allerede nu burde være i gang med at lave disse arbejdsprøvninger hvis du har været på sygedagpenge i et helt år.

Hvis det ikke er i gang kan du kontakte din sagsbehandler og høre hvorfor de ikke har igangsat arbejdsprøvning.
Husk at al kommunikation med kommunen så vidt muligt bør foretages skriftligt da mange oplever at blive lovet noget og bagefter påstår kommunen at det har de aldrig sagt, og hvis du har kvittering for at du har afleveret dette spørgsmål kan du også bevise at du har forsøgt at få kommunen til at starte arbejdsprøvning.
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat