Mange flere syge ryger gennem sikkerhedsnettet
http://www.ftf.dk/magasinet-resonans...ash=b68c9fffbb
7.000 personer mistede dagpengene sidste år pga. langtidssygefravær. Det svarer til en stigning på næsten 50 procent på seks år. En del af de sygemeldte, der henvises til kontanthjælp, ryger helt ud af offentlig forsørgelse - nemlig dem med en ægtefælle, der tjener over 18.440 kr. om måneden
Antallet af personer, der har mistet retten til dagpenge på grund af langvarigt sygefravær, er steget voldsomt i løbet af de sidste seks år. Det viser nye tal fra FTF.
Hele 7.000 personer mistede dagpengene i 2007 efter at have været syge i mere end de 52 uger, hvor man har ret til sygedagpenge – og efter evt. også at have brugt de eksisterende muligheder for forlængelse ud over 52-ugers perioden (se boks).
En del af de personer, der mister retten til sygedagpenge, risikerer oven i købet at ryge helt igennem det eller fintmaskede danske sociale sikkerhedsnet. Nemlig de personer, som henvises til kontanthjælp, men som har en ægtefælle, der tjener mere end 18.440 kr. (for forsørgere er beløbet 24.500 kr.). Her mister den tidligere sygedagpengemodtager hele kontanthjælpen og ryger på såkaldt ægtefælleforsørgelse.
Hvis ægtefællen tjener mindre bliver der reduceret i kontanthjælpen. Man har kun ret til fuld kontanthjælp, hvis ægtefællen tjener mindre end 9.220 (12.250 kr. hvis der er mindreårige børn i husstanden).
Der findes ingen aktuelle tal på, hvor mange det drejer sig om, men i en rapport fra 2004 fra regeringens daværende udvalg om moderniserings af sygedagpengeloven fremgår det, at lidt under halvdelen af de personer, der på daværende tidspunkt fik afsluttet en sygedagpengesag umiddelbart ikke kunne få offentlig forsørgelse. Dvs. at nogle af dem kom efter kortere eller længere tid ind i offentlig forsørgelse igen eller i beskæftigelse.
Kommunerne er blevet skrappere
Hos Dansk Socialrådgiverforening vurderer næstformand Bettina Post, at stigningen i antallet af personer, der mister sygedagpengene, kan skyldes en række forskellige faktorer.
En af dem er kommunernes nye pligt til at indberette alle deres resultater i arbejdsmarkedsportalen, som derefter lægger dem på jobindsats.dk. Her har kommunerne siden 15. juni 2007 kunne måle sig i forhold til alle andre kommuner, bl.a. i forhold til antal sygedagpengeforløb fordelt på gennemsnitlig varighed og påbegyndte og afsluttede forløb. Enhver borger kan her umiddelbart gå ind og sammenligne kommunerne i tørre tal.
”Den sårbarhed, der kommer ud af det, betyder at jobcentrene hele tiden tilstræber at have ’flotte’ tal. Fokuseringen på tal skaber nogle uheldige kulturer, hvor man bliver mere fokuseret på at få afsluttet sagerne, end at arbejde kvalitativt med dem. Det er helt forståeligt, at lederne ønsker at skabe nogle synlige, gode resultater, for det ser dårligt ud når der er for mange forlængede sygedagpenge-sager. Tallene siger bare ikke noget om, hvor dygtigt vi arbejder, men de kommer alligevel til at styre, hvad vi gør”, siger Bettina Post.
”Når man bliver målt på tal, producer man også tal. Når man bliver målt på kvalitet, producerer man kvalitet”, som hun siger.
Bettina Post mener også, at stigningen i antallet af personer, der mister sygedagpengene, kan skyldes at kommunerne i løbet af de seneste år har haft kraftigt fokus på at få nedbragt den økonomisk tunge – og stigende – post på budgetterne, som sygedagpengene udgør. Både på grund af de politiske udmeldinger fra beskæftigelsesministeren og fordi det er dyrt.
”Kommunerne er måske nok de senere år blevet lidt mere barske i deres vurderinger af, om de sygemeldte kan raskmelde sig til et bredere arbejdsmarked”, siger hun.
Kommuner jagter gode eksempler
Hos KL afviser man ikke, at antallet af sager er steget. Men konsulent i KL, Mette Schwebs, pointerer, at de sidste par års store stigninger i det samlede antal sager alt andet lige medfører en stigning i de sager som afsluttet på grund af overskredet varighed.
I stedet for at undersøge stigningen i antallet af personer, der ryger ud af sygedagpenge-systemet, er man i KL fokuseret på at forkorte varigheden af forløbene. I øjeblikket tager KL rundt i landet for at finde best practise-eksempler på kommuner, der lykkedes med en tidlig indsats, hvor borgeren bliver hurtigt afklaret.
Retssikkerheden truet
FTF-formand Bente Sorgenfrey er kritisk overfor, at en del af de sygemeldte, der mister sygedagpengene, risikerer helt at miste retten til offentlig forsørgelse.
”I stedet for at sende folk ud af arbejdsmarkedet med risiko for, at de havner helt uden for offentlig forsørgelse, burde kommunerne være meget mere udfarende. De må gå ind og afklare de sygemeldtes situation for at få dem enten i revalidering, fleksjob eller på førtidspension. Ved at udsætte en gruppe for risikoen for helt at miste retten til offentlig forsørgelse, rokkes der ved grundlæggende retssikkerhedsprincipper for lønmodtagerne i vores samfund”.
FTF foreslår, at varighedsbegrænsningen på 52 uger helt afskaffes – men pointerer samtidig, at sygedagpenge fortsat skal være en midlertidig ydelse. Hvis sygedagpengeperioden skal afsluttes, skal det altid være begrundet i en endelig afklaring på den sygemeldtes situation i forhold til arbejdsmarkedet.
Kommenter artiklen