Se enkelt indlæg
Gammel 29-09-2021, 13:37   #249
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.735
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Højesteret: Ingen erstatning for psykiske skader, fordi medarbejder ikke var direkte

https://jurainfo.dk/artikel/hoejeste...campaign=daily

Højesteret har netop taget stilling til, om en medarbejder havde krav på erstatning for sine psykiske skader, som han havde fået, fordi han satte en skoledreng af bussen og så ham blive kørt ned lige bagefter. Medarbejderen ydede førstehjælp, men drengen overlevede ikke. Højesteret fastslog, at medarbejderen ikke kunne få erstatning, fordi han ikke direkte havde været en del af ulykken.

En eftermiddag satte en buschauffør en 10-årig dreng af skolebussen lige over for drengens hjem. Drengen ville krydse vejen, og han gik derfor ud foran skolebussen. Her blev drengen påkørt af en varevogn, som var i gang med at overhale bussen. Medarbejderen så ulykken ske fra sit førersæde, og han sørgede blandt andet for at ringe efter hjælp og give drengen førstehjælp. Drengen blev kort efter erklæret død.

Medarbejderen kendte drengen i forbindelse med sit arbejde, og fordi hans datter gik i klasse med ham. Han havde derfor flere gange hentet sin datter hjemme hos drengen og hilst på drengens forældre. Medarbejderen havde også mange gange advaret drengen om, at han skulle vente til at skolebussen var kørt, før han krydsede vejen, men han havde ikke sagt det den dag. Den mere personlige kontakt med drengen var med til at ryste medarbejderen i sådan en grad, at det førte til en arbejdsskade i form af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Det betød blandt andet, at han ikke længere kunne køre bus.

Højesteret skulle tage stilling til, om bilistens forsikringsselskab skulle betale erstatning for medarbejderens psykiske skader.

Højesterets dom i sag BS-38951/2020-HJR af 19. august 2021


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat