Se enkelt indlæg
Gammel 09-05-2019, 08:36   #26
fatternada
Følger med
 
fatternadas avatar
 
Tilmeldingsdato: 15-05 2018
Lokation: Sjælland
Indlæg: 150
Styrke: 6
fatternada er ny på vejen
Her er mit notat, til notatet. Puha, det er svært at holde det kort og præcist, men jeg har forsøgt.
___________________

Jeg ønsker at dette notat af mødet afholdt d. 4.4.2019 bliver vedlagt SB. notat fra mødet.

Jeg ser det nødvendigt at dette notat bliver vedlagt min sag ift. det notat ***** *** har ført til protokol i min job-log under “Min plan”, da der er både misforståede og manglende oplysninger, som jeg mener er relevant for min sag.

****** (SB.) skriver følgende i min JobPlan fra mødet:

På mødet aftalte vi

Der er afholdt samtale under sygemelding den 04.04.2019 kl. 11:00.

Der er indhentet helbredsattest fra din læge og en vurdering fra din psykolog. Du fik udleveret begge attester under samtalen.

Vi drøfter forskellige muligheder ifht. tilbagevenden til arbejdsmarkedet på sigt, bl.a. skånsomt jobrettet forløb/skånsom praktik med de rette skånehensyn. Du fortæller, at du gør det, du bliver bedt om, men at det vil forværre din psykiske situation. Du oplyser, at du fortsat er for psykisk skrøbelig til at stå til rådighed for et fleksjob, og at du ikke længere kan se sig selv på arbejdsmarkedet.

Du fortæller, at du vil få en henvisning til en psykiater. Vi aftaler, at jeg indhenter nye oplysninger herfra til brug for den videre sagsbehandling. Du har efterfølgende oplyst pr. e-mail, at du har fået tid hos psykiater den 10. september 2019.

Jeg informerer dig om procedure ved indstilling til kommunens rehabiliteringsteam, og jeg informerer om de muligheder som teamet kan indstille til.

Den videre aftale er:
- Du er fortsat sygemeldt
- Jeg indhenter lægeattest fra psykiater til brug for den videre sagsbehandling


1)
Mødet startede med at jeg fik at vide, at man havde vurderet mig indsatsparat. SB. forklarede at hun nu mente og ville skrive mig op til at overgå til anden aktør, da man nu vurderede mig indsatsparat, men at der var lang ventetid, og at denne aktør enten kunne blive Integro, Marselisborg, eller kommunens egen, og at denne aktør vil tage kontakt til mig, og SB. forklarede kort, hvad dette forløb gik ud på.

Jeg spurgte indtil hvad forskellen på dette indsatsparat-forløb og et ressourceforløb var. Det fik jeg ikke svar på, men jeg opremsede selv, hvad et ressourceforløb indebar, og hvad jeg kunne forstå, så var indholdet i et indsatsparatforløb det samme. Jeg fik stadig intet svar!

SB. fortalte mig derefter at det eneste som kunne hjælpe mig til afklaring, var hvis jeg kom i virksomhedspraktik, eller at jeg selvfølgelig selv havde mulighed for at ansøge om førtidspension, selvom det med stor sandsynlighed ville blive et afslag, men SB. oplyste at selv et afslag kan hjælpe nogle borgere videre - fordi at den mulighed så var afprøvet!

Jeg spurgte flere gange indtil, hvordan man kunne vurdere mig indsatsparat og arbejdsmarkedparat, når både læge og psykolog tydeligt beskrev min situation som forværret, og ikke arbejdsmarked parat.

Vurderingen lå til grund i at der var skrevet, at jeg havde været i bedring, og man så så det som en mulighed, at jeg så med de helt rette omstændigheder måske på sigt også kunne komme i bedring, så jeg kunne varetage et fleksjob, også selvom det måske kun var på ganske få timer.

Jeg forklarede flere gange at “bedringen” jo ikke var ift. arbejdsmarkedet, men en bedring ift. overskud til hverdagen, hjemme, og at denne bedring ikke var tilstede længere, som der også er beskrevet, men SB. fastholdte, og henviste til at man vurderede mig indstatsparat.

2)
Jeg spurgte til, at hvis man vurderede mig indsatsparat, at det så også betød at man jo havde vurderet mig til at være rask, og det forklarede SB: med, at man vurderede mig rask nok - pga. af at psykologen jo havde udtalt at jeg havde været i bedring.

Dialogen gik herefter frem og tilbage omkring samme emne, og jeg blev tilsidst så frustreret og ked af det, da jeg konstant henviste til at jeg jo ikke er rask, og at det tydeligt var beskrevet, men at SB. bare gentog og fastholdte Kommunen beslutning.

3) Jeg har gentagne gange spurgt til, både på dette møde og tidligere møder, hvorfor man ikke ønsker at indhente udtalelse fra psykiater - når man tidligere havde indhentet en sådan (selvom jeg aldrig har været i et forløb hos psykiater). Svaret fra SB. var at det er dyrt for kommuner at indhente disse speciallæge erklæringer, og at jeg jo ikke er i et forløb hos psykiater. (Jeg har aldrig været i forløb hos psykiater, men under min visitering til fleks, så vurderede man det yderst relevant at indhente en udtalelse, da jeg har psykiske lidelser.)

Jeg svarede, at når kommunen nu ikke finder det relevant at indhente en udtalelse fra psykiater, selvom jeg har svært psykiske lidelser, så vil jeg selv sørge for at få en henvisning, så jeg kan få en udtalelse. SB. kommenterede ikke på dette.

At SB. så formulerer det som om vi havde lavet en aftale på mødet er IKKE korrekt.

Situationen til mødet var for mig psykisk kaotisk, og der var længere “stille pauser”, og jeg gjorde et par gange SB. opmærksom på at jeg ikke kunne rumme mere, og at jeg ønskede at afslutte mødet. Jeg afventede at SB., ville afslutte mødet, men SB. spurgte stadig et par gange derefter:, “… Skal jeg skrive dig op på listen til indsatsparat” Deraf udtalelsen “… at jeg gør det, jeg bliver bedt om”. Jeg var ikke længere i stand til at tænke klart, eller træffe beslutninger. Jeg var psykisk nedbrudt, som SB. også bemærkede, samt kommenterede.

Det er korrekt at jeg har udtalt “… at jeg gør det, jeg bliver bedt om”. Det er et udtryk jeg bruger når jeg er voldsomt presset - fordi det har jeg lært mig selv, pga. mange års psykisk misbrug, at det er en “pauseknap” som gør at min modstander stopper, og jeg forhåbentlig kan vinde tid til at tænke, og forhåbentlig finde en løsning på et senere tidspunkt. Det er udelukkende et forsvars udtryk (hvis man kan kalde det, det)

3)
Det er korrekt at SB. forlod mødet for at hente en kopi af LÆ 145 udtalelsen til mig, som jeg så kunne skimme igennem. Min psykolog sendte en kopi af dennes udtalelse, da jeg selv havde ønsket at få den.

4)
Jeg modtog IKKE information om en evt. procedure ved et møde med kommunens rehabiliteringsteam, samt de muligheder som teamet kan indstille til.
Venlig hilsen
**********
cpr.: ***********
fatternada er ikke logget ind   Besvar med citat