Se enkelt indlæg
Gammel 11-04-2011, 07:07   #7
Nabokone
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 17-03 2009
Lokation: København, Nørrebro.
Indlæg: 152
Styrke: 16
Nabokone er ny på vejen
Jeg vil da gerne fortælle om mine oplevelser med Lars Blytækker på Musvågevej/pensionsteamet.

Undgå ham kan man nok ikke, men der er grund til at være på vagt, hvis han viser sig at være inde over ens sag.

Måske kan andre godt have haft gode oplevelser med ham, men det ændrer ikke ved, at han handlede utilstedeligt i min sag. Og havde jeg ikke været så handlekraftig og haft en psykiater, der støttede mig i forløbet, så havde LB haft succes med at nægte mig den førtidspension, jeg har ret til.

LB, der er fuldmægtig (og altså på ingen måde lægefagligt uddannet) gav mig afslag på min ansøgning om pension - idet han stort set ignorerede alle speciallægeudtalelser. Hans eklatante fejl var dog at skrive, at han mente jeg skulle have noget psykofarmaka - til trods for, at min psykiater havde skrevet, at der ikke var indikation herfor.

Kommunen fastholdt afslaget, selvom både min psykiater og jeg skriftligt klagede over LBs udtalelse. Min psykiater skrev, at det var ganske uhørt, at en lægmand gik imod den behandlende psykiaters behandling og at LB ikke engang havde mødt mig - hvorimod psykiateren selv havde kendt mig gennem et år i sin praksis. Jeg skrev i min klage, at jeg følte mig stærkt utryg ved LBs udtalelse og gerne ville vide, hvem kommunen havde forestillet sig skulle give mig psykofarmaka, når den behandlende speciallæge ikke ville?

Jeg vandt sagen i Beskæftigelsesankenævnet og blev tilkendt førtidspension med tilbagevirkende kraft et år tilbage i tiden.

Venlige hilsener fra

Nabokone

Sidst redigeret af Nabokone; 11-04-2011 kl. 07:09. Årsag: stavefejl
Nabokone er ikke logget ind   Besvar med citat