https://sundhedspolitisktidsskrift.d...-kommunen.html
På bare 15 år er leukæmi-sygdommene gået fra at være dødelige sygdomme til noget, man i dag kan leve et langt liv med. De helt store udfordringer ligger i mødet med systemet.
“Kommunerne har ikke nok tålmodighed med blodkræft-patienter. De vil gerne have, man enten er syg eller rask. Men sådan fungerer det bare ikke for os,” siger Rita O. Christensen, formand for LyLe.
phhmw
Hvor går grænsen for et samfund, som vores, før man er tilfreds med styring af borgernes situation i besparelsernes hellige navn?
Hvor ligger grænsen?
Er de raske medborgere ikke sig bevidst om, hvad der foregår i den sociale kommunale verden?
Vi får hvad vi stemmer på
Hilsen Peter
63.425