Jeg snakkede lidt med min søde læge om den her problemstilling, fordi jeg blev rigtigt, rigtigt ked af det, da det gik op for mig, at jeg var nødt til at søge førtidspension. Hendes første svar var: Hvorfor? At blive benævnt førtidspension ville jo ikke gøre mig mere syg eller noget. Det er bare en betegnelse.
Dernæst så foreslog hun direkte, at jeg på forhånd fandt på en nødløgn eller noget udensomsnak til 'men hvad laver du så?' situationer, hvis jeg på forhånd fornemmer, at det er folk med fordomme eller jeg ikke orker at forklare mig selv. Der er jo ingen grund til at krænge alle sine inderste følelser og tanker ud for tilfældige, uforstående personer.
En veninde jeg også diskuterede det med, gjorde mig opmærksom på, at folk jo også oftest spørger enten for at placere en i en net, lille boks, for så er det nemmere at tale videre, eller bare som et alm. udgangspunkt for en samtale. Det er slet ikke sikkert, de er interesserede i ens indtægtsgrundlag. Derfor kan det, at jeg bruger meget tid på at læse debat fora pænt omskrives til, at 'jeg beskæftiger mig med hjemmesider', og det er jo ikke engang løgn.
