|
I min kommune bruger de aktivering.
De har forsøgt at foreslå lægen mindfulness, styrketræning, arbejdsafprøvning i tuc job, praktik i virksomheder osv men lægen har frarådet hver gang.
Det der er bedst er ro.
Og så er jeg bange for at de ikke lytter til jeg rent faktisk er så skidt at det er umuligt at få passet et arbejde ind i mit liv.
Smerteklinikkens psykolog sagde da hun så min dagbog at jeg måtte jo vise dem dagbogen og så måtte vi se hvor de ser et job lagt ind. For som hun sagde når man ligger på 8-9 altid er det svært at overskue noget. Mit liv skal jo også fungere. Og at blive skilt fordi man bliver tvunget i job er det et liv? Vi er hårdt presset i forvejen da min mand er smerteramt også og lod sig tvinge ud i job 4 timer pr uge for at slippe for systemet.
Jeg føler mig bare presset og stresset fordi jeg hele tiden frygter det værste fra kommunen hvis interne motto er korteste vej til job.
|