[Mulle1111]

Har lige brug for at komme ud med lidt tanker måske få lidt råd. Hvis ikke i ved det så har jeg Add og angst. Har været i systemet i 10 år snart og er på ressurseforløb som slutter til august. (Min sagsbehandler snakke om fleksjob eller nyt ressurseforløb, da jeg spurgte hende i telefonen hvad planen var til august)
Min barsel slutter her i maj og skal til møde med min nye sagsbehandler - Til samtalen skal vi tale om fremtidig deltagelse i de tilbud/indsatser, der fremgår af min
rehabiliteringsplan. Det stod der i brevet, blev tidligere indkaldt til et valgfri møde hvor der også var en jobkonsulent med, men jeg skrev til min sagsbehandler at jeg ikke var klar til at sidde og snakke praktik og at jeg godt lige ville have et møde med hende først så hun lige kunne lære mig at kende og det har jeg så fået, men jeg har et lille problem da jeg ikke har mulighed for at få min datter passet lige den dag er jeg nød til at tag hende med da jeg ikke ville melde fra for 3. gang. Selvom jeg stadig har barsel er lidt nervøs for hvad hun siger til at jeg har hende med og kl. 10 er der hun plejer at sove.

Min rehabiliteringsplan var: 1. I medicinsk behandling for ADD og angst (har ikke hjulpet)
2. Undervisningen i ADHD (Har jeg været)
3. I Angstgruppe (har hjulpet lidt)
4. I praktik ( har jeg ikke været i endnu, bliver nok aldrig klar da det aldrig er gået dårlig, så virkelig bange)



Nu kommer lidt tanker om hvad jeg måske ville sige til mødet* Altså jeg har muligvis en depression siger min læge tænker selv det måske pga. så meget nyt der er sket, jeg har en tid ved lægen igen og så har jeg fået et skema med hjem. Ved ikke om det er noget jeg skal fortælle min sagsbehandler?* Og måske også fortælle hende hvordan jeg har det efter min tidligere sagsbehandler lavet en underretning før fødselen så fik jeg lavet en paragraf 50 undersøgelse på det ufødte barn, synes ikke hun havde grund til at lave den underretning det kan man jo se nu da min datter er den gladeste og kærligste ligge pige og folk siger altid at hun er så mild og glad, men den undersøgelse har sat sine spor i min selvtillid og min tro på at jeg er en god mor, jeg stresser virkelig for at gøre det perfekt med alt, både mig selv, min datter, vores hjem ja alt. Jeg gik egentlig til læge fordi jeg fik mange følelses udbrud og bliver hurtig sur og ked af det og græder 1-2 gange i ugen. Ikke noget jeg viser over for min datter! Ved ikke om jeg skal fortælle min sagsbehandler alt det.

Noget andet.
Jeg ved jo at hun ville snakke om arbejdsprøvning, men nu er jeg jo blevet mor. Jeg har ventet med at skrive min datter op til vuggestue da jeg bare slet ikke er klar, jeg har rigtig svært ved at komme ud af døren før efter kl. 12 og så ved ikke hvordan jeg nogensinde skulle komme ud af døren og møde i en vuggestue hver dag med hende og så på et arbejde. Jeg har brug for mere tid til at "øve mig" i at komme ud tidligt, så jeg er begyndt at gå i legestue med hende 2 timer en gang i uge og det er virkelig svært. Altså ved ikke om jeg skal snakke med min sagsbehandler om det og om det måske er en god idé at få noget støtte i det. Altså da jeg gik i skole fik mine forældre bevilget noget taxa fordi jeg ikke kunne finde ud af at komme i skole så jeg har altid haft svært ved det.
Nu ville i sikkert sige at jeg skal have en pasningsordning for at stå til rådighed ikk??? Det jeg så også, min svigermor ville gerne passe hende 1-2 gange i ugen. Så det er da betryggende, men hun skal jo starte i hver fald når hun bliver 2 år.*

Noget andet jeg også lige tænkte på. Der var en sagsbehandler der en gang sagde til mig at man kunne få nogen måneders fred på et ressurseforløb hvis man havde brug for det. Er det rigtig ?

Undskyld det blev vist lidt langt.