Citat:
Oprindeligt indsendt af helenekr
Til Razmo...
I mit tilfælde er det en rigtig god ting at sagsbehandler og psykolog fra Incita kan komme hjem til mig, nu hvor jeg ikke kan komme ud til dem, ligesom jeg heller ikke kan møde op på kommunen eller til de nødvendige opfølgningssamtaler, eller jobcentret. Jeg synes det er er et rigtig godt alternativ, at de så kommer hjem til mig - jeg bliver jo nødt til at have dialog med dem der har min sag og med dem der skal fremme min sag. Det er umuligt at ikke kommunikerer med nogen hvis man vil videre.... ved så ikke om du er 'rask nok' til selv at møde op på jobcentret/kommunen osv, men jeg er desværre ikke, men ville selvfølgelig ønske jeg var 
De kommer heller ikke KUN for at få mig i arbejdsprøvning, de kommer også for at bevidne overfor min sagsbehandler i pensionsteamet, at jeg vitterligt ikke KAN arbejdsprøves - så der er mere tale om en håndsrækning end en straf, og de er UTROLIG søde, forstående og behagelige, og så er de også privataktører hvilket betyder at de udfører opgaver bestilt af kommunen (men er elles udenfor), så man behøver som ikke engang at piske en stemning op omkring autoritshad osv....de er der for DIG og for DIN sag!
Og man skal også passe på Razmo, at man ikke kommer til at fremstå som værende uvillig i samarbejdet, for det kommer man ikke ret langt med. Og hvis du feks fortæller sagsbehandleren at du udvikler angst, stress og depression på under en time (som samtalen højest varer), så tror jeg de vil stille flere spørgsmålstegn, end de vil give svar (og fred)...
Og de kan komme helt som det passer ens psyke bedst. Nogen vil have besked ugen før (og har fred med dét), andre har brug for to dage til at 'falde til ro på' hvor andre incl mig selv, helst vil vide det fra time til time (så jeg ikke får mulighed for hverken at stresse, blive angst eller tænke for meget)....
Og man må selv vælge om de skal komme sammen, eller om du helst kun vil have besøg af den ene. Lige som man også må have besidder, eller flere familiemedlemmer, børn og hvad man ellers føler sig tryg ved tilstede....
For MIG er det langt mere betryggende end at skulle udenfor min dør, op i et transportmiddel, ud på et jobcenter, sidde i en ventesal, og ind til en sagsbehandler der muligvis er i sit bidske hjørne osv...og så ellers hele vejen hjem igen, muligvis i et humør der gør det svært at se meningen med noget.
Synes bare lige jeg ville skrive, at det absolut IKKE er hul i hovedet som du skriver, men en håndsrækning når man er så syg at man tiltider kan komme til at spænde ben for sin egen sag.....ved ikke at kunne deltage i ret meget der fremmer sagen og samarbejdet.
 |
Som jeg også skrev, så er der nok nogen der har god brug af det... jeg har det bare sådan, at mit hjem, og alt indenfor de fire vægge er min tryghedbase... her vil jeg have FRED! ... hvis kommunen også skal til at have deres "pote" indenfor der, så står jeg simpelthen af.
Nu kan jeg godt tage på kommunen hvis jeg absolut skal, og er meget vel forberedt på hvad der skal ske på diverse møder osv... at min sagsbehandler så skider højt og flot på at meddele mig herom, og smider overraskelser hver gang, er så en anden side af sagen... men det har jeg så også klaget over nu, og stopper det ikke, så er det slut med kommunale møder herfra.
Sådan som jeg forstod det med hjemlige besøg, var det at man skulle "gøres klar til arb. prøvning"... og det er umiddelbart dette jeg finder fuldstændig hul i hovedet, fordi jeg synes at en arbejdsprøvning man er nødt til at forberede hjemmefra må være et sikkert tegn på nederlag på forhånd.
Det er den konstante fokus på, at man partou VIL have folk ud i arbejde koste hvad det vil, ligegyldigt hvor latterligt tiltagende må virke... Jeg er selv fuldt ud klar over hvordan min vej til arbejdsmarkedet vil finde sted, hvis den nogensinde gør... det sker igennem EGEN VILJE hertil, efter lang tids fred og ro på en førtidspension... My mind is set, og der er ikke nogen der kommer til at ændre min indstilling til dette... dem der prøver får mig kun til at gå ned med stress, angst og depression... er sket adskillige gange før, og de ved det godt.
Det kan lyde hårdt, brutalt og meget stædigt, men det er MY WAY, OR THE HIGHWAY! ... så enkelt er det bare. alternativet er forværet helbred, og efter min mening kan de bare se at acceptere det og handle derefter, for jeg skal ikke ødelægges psykisk blot fordi de skal spare kroner i kommunekassen, og tilfredsstille Hjort og arbejdsgiverne.
Kalde det bare "personlighedsforstyrrelse" eller hvad du lyster, det kalder jeg det selv, men det er faktum.
Men godt at tiltaget er der, når det virker for dig... forstå mig ret
... for mig er det blot ikke en mulighed.
--------------------------------------------------------------------------
En anden ting er, at sådan et privat foretagende som Incita, garanteret er "vægtet" af deres success med at få folk i arb. prøvning hvis jeg gætter rigtigt... altså at de belønnes efter success, hvilket kan farve uvildigheden af Incita's arbejde... nøjagtigt som det er med eksterne jobvirksomheder.
Jeg er bare generelt skeptisk for alt hvad en kommune foretager sig... miljøskadet kan man vel kalde mig