Se enkelt indlæg
Gammel 07-07-2018, 13:55   #61
Begynder
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 03-01 2018
Indlæg: 44
Styrke: 7
Begynder er ny på vejen
Min sag er atter mødt nogle kommunale bump. Trods irettesættelser fra beskæftigelseschefen forsætter den nye jobkonsulent og virksomhedskonsulent i samme spor.

Jeg oplever forsat at blive ringet op, selvom jeg har frabedt mig det og at min sag bliver trukket i unødig langdrag.

Jeg har for nyligt haft et kort vikariat i 3 uger. Timeantallet var fra 6-19 timer ugentligt. Jeg havde ved dialogmødet gjort opmærksom på, at disse vikariater tager særligt hårdt på mig. Jeg er intet værd efter arbejde eller de dage jeg har fri. Jeg har intet overskud til at gøre rent, vaske tøj eller lave mad eller til min familie. Men som jobkonsulenten sagde, skulle jeg bare klø på med at tage alle de timer, jeg orkede.

Min udfordring er at jeg ikke siger fra og kan ikke kan mærke mine grænser i en arbejdssituation. Så jeg knokler derudaf.

På trods af at virksomhedskonsulenten havde fået udleveret mit vagtskema ringede hun flere gange om dagen, mens jeg var på arbejde blot for at give mig en statusopdatering på den forestående virksomhedspraktik.

Virksomhedspraktikken gik heller ikke som planlagt. Virksomhedskonsulenten havde aftalt med virksomheden, at jeg skulle starte klokken 14 og til mig havde hun skrevet klokken 9.30.
Så jeg møder op klokken 9.30 og får en lang snak med en fra bestyrelsen, som fortæller at der mangler forsikring på mig som virksomhedspraktikant.
Vi aftaler at jeg møder om lørdagen da der mangler personale. Jeg var på arbejde i 4 timer, og var fuldstændigt ødelagt de efterfølgende dage med meget stærk hovedpine og svimmelhed.
Virksomhedskonsulenten ignorere min henvendelse om, at jeg skulle være mødt klokken 14. Faktisk er det min oplevelse at de ignorer og forsørger at fortie deres egne fejl.
Jeg skrev derfor til jobkonsulenten om virksomheden kunne godkendes som praktiksted da der ikke var nogen lønnet medarbejder, at forsikringspapirerne ikke var i orden, de jobfunktioner jeg var stillet i udsigt jvnf. Min plan var der ikke, at det var en ung mand som skulle vurdere/følge mig. Han har ikke nogen erhvervserfaring og skal kun være i virksomheden i tre måneder for derefter at skulle ud at rejse. Jobkonsulenten mødte mig med larmende tavshed.

Det er også min oplevelse, mine diagnoser som er blevet registreret efter jeg søgte om et fleksjob bliver ignoreret. Jeg har siden jeg ansøgte om et fleksjob fået flere og flere diagnoser. Jeg har tinitus og min hørelse er markant nedsat på begge ører, hvilket gør jeg er berettiget til høreapparat. Derudover har jeg i sidste uge fået konstateret at mit blodtryk er alt for højt.

Jeg modtager en mail fra min virksomhedskonsulent, at hun skal til møde i virksomheden og det kunne være fint om jeg kunne deltage. (jeg har været til møde i virksomheden før -ansættelse). Desværre sker der det at jeg dagen forinden får konstateret forhøjet blodtryk, hvorfor jeg aflyser min tilstedeværelse til mødet i det jeg på samme tid skal til nogle undersøgelser ved min læge i forbindelse med mit markant forhøjede blodtryk. Dette skriver jeg til virksomhedskonsulenten.

Nu er der hul i gennem til kommunen. Virksomhedskonsulenten får drejet situationen som om, at jeg har aflyst hele mødet. Min virksomhedspraktik bliver udsat til august måned. Nu tager virksomhedskonsulenten på ferie. Hun slutter mailen af med kan du have en kanongod sommer.

Her sidder jeg med mit blodtryksapperat, som jeg har lånt at lægen, og en afmægtighedsfølelse. Det virker som om, at de på jobcenteret slet ikke har forstået at det er syge borgere de har med at gøre.

Min sag bliver trukket i langdrag. Jeg har nu været klient i deres system i et år og der er INTET sket udover de systematisk har forværret min situation menneskeligt og økonomisk. Tiden er kommet til en fornyet aktindsigt. Hvilket jeg vil søge.
Derudover vil jeg høre om hvor og hvordan man klager over, at hurtigshedsprincippet ikke bliver overholdt. Er det borgmesteren? Tilsynet eller Ankestyrelsen?
Jeg har jo allerede en klage i Ankestyrelsen over min afgørelse om en forrevalidering uden forsøgelse. Den skal for øvrigt vare i to år.

Sidst redigeret af Begynder; 07-07-2018 kl. 14:05. Årsag: mangler ord og fremhævninger
Begynder er ikke logget ind   Besvar med citat