Emner: I tvivl
Se enkelt indlæg
Gammel 25-11-2010, 08:36   #1
Ghia
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 25-11 2010
Indlæg: 2
Styrke: 0
Ghia er ny på vejen
I tvivl

Hejsa herinde,

Jeg er nu herinde da jeg faldt over siden tilfældigt da jeg sad og søgte lidt på nettet i forbindelse med nogle spørgsmål og problemer jeg ikke rigtigt kan finde hoved og hale på.

Jeg vil starte med at prøve at fortælle min historie.

For 3 år siden kom jeg ud for en arbejdsulykke hvor jeg fik ødelagt mit knæ. Jeg ved ikke helt hvad der skete men det korte af det lange er at jeg efter nogle måneder uden bedring blev opereret i knæet og fik fjernet menisken. Lægen som operere mig sagde efter operationen hvad han havde lavet under operationen samt at jeg skulle finde mig noget arbejde inden for en anden branche, undgå at tage på i vægt da det ville øge belastningen på mit knæ, undgå tunge byrder, gå i gummisko med god affjedring (slut med træsko og pæne sko) og at det ikke ville være et spørgsmål om jeg får slidgigt i knæet men et spørgsmål om hvornår jeg får det.

Jeg var naturligvis overglad efter operationen for nu kunne jeg pludselig gå igen uden hjælp og uden brug af krykker. Før operationen var mit venstre ben låst fast således at benet var kraftigt bukket hele tiden og sådan at jeg ikke kunne nå jorden med det ene ben.

Før operationen stoppede jeg på arbejdet hvor arbejdsskaden skete. Og det blev efter operationen erkendt at det var en arbejdsskade og jeg fik en erstatning for 5% invalid.

Nedsat erhvervsevnetab har de dog ikke ville erkende, hellere ikke selv om jeg prøvede at klage over det. De ævler om at jeg ikke har haft 15% lønnedgang og at jeg med min alder (er 38 nu) bare kan tage mig en uddannelse. Jeg har måtte droppe den branche jeg havde arbejdet indenfor stort set siden jeg var 14 år gammel, da jeg ikke har kunne blive i branchen uden at komme på kant med de ting lægen som opererede mig frarådede mig. Nå men nok om det.

Efter operationen er jeg sygemeldt i noget tid og under sygemeldingen finder jeg et nyt interessant arbejde som jeg søger på og får. Det arbejde er jeg glad for og klare fint, især fordi jeg på arbejdet har en fast makker som er indordnet på en arbejdsfordeling hvor han tager sig at visse ting mens jeg order andre ting. Andre makkerpar i samme job plejede at bytte arbejdsfordelingen.

Nå men i november 2008 bliver både jeg og min makker fyret sammen med 7-800 andre fra arbejdspladsen. Jeg står så uden arbejde igen, men snakker med en fra min tidligere branche og da de kender mig og ved hvad jeg står for så får jeg naturligvis et arbejde der.

Jeg starter på det arbejde 1. januar 2009. Men må hurtigt erkende at jeg nok har overvurderet mig selv og hvad jeg kan klare. Nå men jeg holder ud i 7 måneder på arbejdespladsen selvom det er med smerter og stort set intet andet liv end selve arbejdet - fordi efter arbejdet måtte jeg tage direkte hjem og i seng.

I forbindelse med jeg selv siger op på arbejdspladsen har jeg af en læge fået en lægeerklæring på at jeg ikke må belaste knæet - således at jeg ikke får problemer med karantæne i fagforeningen.

Jeg har så lige siden været arbejdsløs og jeg er mildt sagt ved at blive sindsyg over mit knæ og de problemer knæet giver mig. Jeg ved godt det lyder tosset, men det virker lidt på mig som om vejret har indflydelse på mit knæ. På dage med godt og varmt vejr uden for meget vind, så har jeg det helt godt så længe jeg ikke belaster knæet/benet. For at belaste knæet nok til det begynder at gøre ondt er det f.eks. nok at træde på koblingen i en bil (derfor jeg har skiftet bil til en med automat gear nu) hvis jeg går for langt eller bærer for meget. F.eks. kan det at være ude og handle være nok til at knæet begynder at drille.

Når vejret er mindre godt behøver jeg end ikke belaste knæet/benet for at driller/gør ondt. Og det betyder f.eks. ofte at jeg ikke får sovet om natten pga. knæet. Ofte har jeg en følelse af at have noget varmt eller koldt inde i knæet. Andre gange er det som der sidder et 7-tommer søm inden i (selvom det kan bøjes) og jeg kan slet ikke træde ned på foden af smerter.

Problemerne med mit knæ har gjort at fagforeningen/a-kassen sygemeldte mig i starten af året og efter 6-7 måneder blev jeg "smidt" ud af sygekassekontoret (eller hvad det hedder) med den begrundelse at de sådan set var ligeglade med om jeg havde fået savet benet af. De mener ikke jeg hørte til under dem, da der ikke var udsigt til bedring. Sygepenge er kun for dem hvor der er udsigt til bedring.

Nå men med jeg henvender mig så i a-kasse igen - dem som jo oprindeligt havde sygemeldt mig - for at få dagpenge fra dem. Skal jo leve af et eller andet. Det gav en *******s masse diskussioner da de hellere så jeg kom på kontanthjælp da de ikke mener jeg står 100% til rådighed for arbejdsmarkedet. Nå men jeg får til sidst overbevist dem om at jeg er rask nok til at søge hvad som helst osv. og jeg får lov til at få dagpenge fra dem igen.

Så for at være ærlig, så render jeg og gemmer mig lidt for a-kassen da jeg har det indtryk at de kun er ude på at jorde mig ved først given lejlighed. Og reelt får jeg nok ikke søgt alle de job som jeg er forpligtet til da jeg synes det er spild af min og diverse arbejdsgivers tid at søge på arbejde jeg ved mit knæ vil volde mig problemer med. Og da jeg ikke har nogen uddannelse og ikke engang en 9-klasse eksamen. Så mangler jeg lidt forudsætninger for at kunne varetage f.eks. et stillesiddende kontorjob. Og den besked med at jeg bare kan låne penge i banken hvis jeg vil have en uddannelse kan jeg hellere ikke rigtigt bruge til noget.

For en 2 - 3 uger siden om mandagen begyndte jeg så at få ondt nede i ryggen/lænden. I starten slog jeg det hen med at det går nok over. Da jeg nåede fradag aften var smerterne så store at jeg fik min lillebror til at hente smertestillende hos familiemedlemmer, bla. morfin osv. Smerterne var så store at jeg overhovedet ikke kunne holde ud at være nogle steder, hverken stående, siddende eller liggende. Pillerne hjalp selvfølgelig lidt på det og mandag morgen kom jeg ned til min læge. Jeg kunne dårligt bevæge og lignende nok mest af alt en skildpadde der lå på maven hvor man havde brækket alle 4 ben på den.

Lægen kunne med det samme se den var helt galt og skriver en henvisning til hospitalet til røntgen. Jeg skulle tage på hospitalet med det samme. Fik taget jeg ved ikke hvor mange røntgenbilleder som blev sendt til min læge. Ham ringede jeg så til dagen efter, hvor de selvfølgelig ikke var kommet frem. Nå men de kom frem dagen efter, og min læge kunne med det samme konstatere at det var slidgigt i ryggen.

Jeg var selvfølgelig glad for at få at vide at ryggen ikke var brækket eller knust - for lidt det jeg var bange for da det føltes sådan når jeg bevægede mig (selvom jeg aldrig har prøvet det før). Men slidgigt er selvfølgelig også slemt nok.

Jeg spørger lægen om hvad der kan gøres mod smerterne og han kan anbefale nogle blokader. Dem har jeg så ikke fået endnu da jeg simpelthen ikke kan tage mig sammen til at komme ud af døren - så håber lidt på det bliver lidt bedre så jeg i det mindste er lidt mobil - det der skildpadde-halløj er ikke lige mig.

Nu har jeg så på nettet fået læst lidt på hvad slidgigt er for en størrelse, og så kan jeg ikke lade være med at tænke på at det selvfølgelig er meget godt at få stoppet smerterne eller i hvert fald få gjort det lidt mere tåleligt. Men selvom man får fjernet smerterne, så fjerner det jo ikke slidgigten og en slidgigt betyder vel også nogle ændringer i ens arbejdsliv og de opgaver man kan påtage sig.

Som det er lige nu, så gør det f.eks. skide ondt bare sidde i en kontorstol og skrive det her på PC'en. Og når noget gør ondt så er det vel fordi der er en grund til det gør ondt og at man skal undlade at fortsætte med skaden/det der gør ondt. Og så tænker jeg at det der afstedkommer smerten nu, vel stadigvæk afstedkommer problemer selvom man fjerner/lammer smerterne.

Og så begynder jeg så igen at tænke hmm....
Nu har jeg ikke alene problemer med at gå for meget og gå på trapper og bære/løfte og ellers belaste mit knæ/ben, men fandme også med bare at sidde stille i en stol.

Så vil lige prøve at spørge herinde hvad ville I gøre/kan I anbefale i min situation f.eks. i forbindelse med arbejdsliv? Og så vil jeg også lige prøve at høre hvad jeres erfaring er med sådanne blokader/smertebehandling? Og hvad holdningen er hos systemet til at udføre ting som normalt ville give smerte hvis man ikke fik smertebehandling f.eks. i form af piller og blokader?

Sorry hvis jeg spørger for meget. Er lidt rundt på gulvet for tiden og aner ikke rigtigt hvor jeg skal spørge om de forskellige ting og ikke rigtigt har nogle af snakke med som har erfaring indenfor de ting.

Håber i vil have en rigtigt god dag herinde.
Ghia er ikke logget ind   Besvar med citat