[ekseleven]

I de år jeg var elev på Hans Knudsen Instituttet (HKI) blev mine oplevelser skrevet ind i en dagbog.
Nu skriver jeg mine oplevelser ind på K10 og starter med et festligt emne ved at fortælle om vores julefrokost på HKI.


Min første julefrokost på HKI.

Da jeg første gang er til julefrokost på HKI er Bjærring stadig direktør i firmaet og HKI har adresse på Borgervænge.
I mange uger havde jeg set frem til den fredag i december hvor vi skulle hygge os med julemad og våde vare til at skylle maden ned. Jeg fik fortalt at tidligere julefrokoster på HKI havde været meget festlige og sjove. Det sagde både personalet og andre elever.

Julefrokosten begynder med at folk fra alle afdelinger ved middagstid samles til fælles spisning.
Vi starter med forskellige slags silde-mad med snaps og øl til. Derefter går vi videre med mere traditionel julemad og slutter med oste-mad.
Senere på aftenen drikker vi en kop kaffe og spiser brune kager til.
Jeg tror at hver eneste ansat og elev på HKI er med til den julefrokost og det virker som om alle hygger sig. Det er sjovt at se de ansatte opføre sig mere afslappet end til hverdag. Når de får lidt at drikke bliver de som glade børn igen og det samme gælder for eleverne :-)

De holder osse konkurrence hvor vi kan vinde små gaver. Jeg havde bare ikk held den dag.
Bagefter er det tid til dans og musik. Direktør Bjærring kommer osse ud på dansegulvet. Han er tæt på at fylde 70 år og skal snart pensioneres men er i fin form. Han kan sandelig flytte fødderne når de spiller rock around the clock. På et tidspunkt er direktør Bjærring og en dame fra edb-undervisning de eneste på dansegulvet og så får den fuld gas. En kødrand af folk står omkring dem og ser på når de svinger skankerne. Et festligt syn jeg stadig husker tydeligt.

Samme dag dag holder firmaet Sahva deres julefrokost en etage højere oppe i bygningen. Sahva ejer bygningen på Borgervænge hvor HKI bor til leje.
Folk fra Sahva kommer ned og besøger HKI´s julefrokost og omvendt går folk fra HKI op ovenpå og hilser på de der arbejder hos Sahva.
Jeg er osse nysgerig efter at se hvordan Sahva holder julefrokost så jeg går med op i kantinen og kigger ind til dem. Her sidder de fleste og snakker sammen omkring bordene som er blevet pyntet op. Kantinen lyses kun op af de mange levende lys i lokalet.
Vin og julegodter står fremme på bordene og jeg får et stykke chokolade af en fra Sahva.

Det føles lidt underligt når jeg går rundt i den store bygning sent om aftenen. Jeg har jo aldrig før været der på den tid af døgnet men trods tidspunktet er der ligeså meget liv som på en almindelig hverdag. Måske endda mere.

Det bliver meget sent før jeg tager hjem fra julefrokosten og det gælder osse for mange af de andre.
I min dagbog har jeg noteret at maden vi får er lidt kedelig men ellers er det en super vellykket julefrokost.


Julefrokost med mad fra kinesisk grillbar.

Når vi året efter igen holder julefrokost er meget lavet om på HKI. Vi har dog stadig adresse på Borgervænge.
Kirsten Møller har været direktør i mindre end et år men er allerede så meget uvenner med Sahvas direktør at de to ikk kan være i et lokale på samme tid. Det fortæller i hvert fald rygterne jeg hører.
Og da Sahva bestemmer sig for at holde deres julefrokost en uge før HKI´s julefrokost tyder meget jo på at forholdet mellem de to ikk er det bedste.
Men fordi HKI bliver alene om at holde julefrokost den dag kan julefrokosten holdes i den store kantine på øverste etage hvor der er rigeligt med plads til alle.

Frank Olsen er nu en mand med magt og indflydelse på HKI. Han arrangerer årets julefrokost og bestemmer hvad vi skal spise. Han får den idé at vi ikk skal have traditionel dansk julefrokost-mad men mad som man kender fra kinesisk grillbar. Det er bestemt ikk alle som syntes godt om den menu så de undlader at tilmelde sig til julefrokosten.

Julefrokosten starter først om eftermiddagen så jeg er meget sulten da vi endelig begynder at spise.
Vi får sammenkogt retter med ris og kød skåret ud i strimler. Mærkelige grøntsager jeg ikk kender navnet på er der osse i maden. Nogle af dem smager så stærkt at det føles som at spise ild.
Noget der minder om små forårsruller får vi osse et par stykker af.
Ved bordet hvor jeg sidder fortæller flere at de ikk bryder sig om maden og julestemningen mangler totalt. Jeg hører osse 2 ansatte snakke om at de fortryder tilmeldingen til julefrokosten.

Efter maden holder de en konkurrence med gaver som gevinst. En er heldig og vinder en stor flaske Champagne. Da flasken bliver åbnet går det galt fordi proppen flyver direkte ind i en person og slår hårdt. Heldigvis sker der ikk alvorlig skade.

Musik og et dansegulv har de gjort klar i kantinens røgfri afdeling men folk har ikk lyst til at danse.
De foretrækker at sidde omkring bordene og snakke mens de smager på de våde varer. Og der er ingen som rejser op da H. fra edb-undervisning opfordrer folk til at komme ud på dansegulvet og få sig en sving om.

Stemningen er elendig og allerede tidligt på aftenen går mange hjem og det samme gør jeg.
Da jeg forlader julefrokosten i kantinen på øverste etage og går ned gennem bygningen føles det lidt uhyggeligt. Der er mørkt på alle etager og jeg møder ikk et eneste menneske på vejen ned. Udenfor går jeg ind over parkeringspladsen foran bygningen mens musikken oppe fra kantinen tydeligt kan høres gennem et åbent vindue. Men lyden af glade mennesker der fester den mangler helt.

Frank Olsen får vist at han nu er en mand med magt til at bestemme over andre på HKI efter at Kirsten Møller gør ham til chef. Men hans kineser-mad ødelægger helt vores julefrokost og Frank Olsen bliver derfor meget upopulær hos både ansatte og elever på HKI.


Første julefrokost i HKI´s nye kantine på Glentevej

Tidligt på sommeren 2005 flytter HKI fra Borgervænge og får ny adresse på Glentevej.
Her åbner HKI deres helt egen kantine hvor vi nu for første gang holder julefrokost.
Kokken B. er leder af kantinen og han har to damer A. og C. til at hjælpe sig med arbejdet.
Der kommer osse en elev P. i køkkenet så hvis der er noget personalet ikk selv kan finde ud af spørger de bare hende til råds :-)

Julefrokosten starter først langt ud på eftermiddagen. Endda senere end det tidspunkt vi normalt går hjem om fredagen. Derfor er jeg sulten som en ulv da maden endelig kommer på bordet.
Maden vi får er 1. klasse. Den ser lækker ud og smager rigtig godt. Det er osse traditionel mad de har lavet til julefrokosten.
Kantineleder B. og øvrig personale i køkkenet fortjener stor ros for deres arbejde.

Vi begynder med silde-mad MEN VI FÅR IKK NOGET SNAPS TIL. Kirsten Møller har forbudt stærk alkohol til julefrokosten fordi hun vil undgå at folk bliver kraftig beruset. Derfor må vi kun drikke øl og vin til maden. Hun behandler ansatte og elever som skolebørn der første gang smager på stærke drikkevarer!
Efter silde-mad spiser vi mere julemad og noget er lune retter. Til sidst er der ris a la mande med kirsebær-sauce.

Hver person får kuponer som giver ret til at hente 2 glas øl eller vin gratis. Ønsker man flere drikkevarer så skal penge-pungen op af lommen.
HKI fortæller i forvejen at vi kan købe drikkevarer til almindelig butiks-priser. Men chefen Ernst Larsen som arrangerer salget kender åbenbart ikk til priser ude i butikkerne. En øl koster 2-3 kr. mere end i supermarked. Og han forlanger 60 kr. for en flaske vin de kan sælge for det halve i discount-butik eller tysk grænse-butik.
Jeg syntes det er noget svineri at behandle elever der kun har deres revaliderings-ydelse at leve af på den måde.
Ernst Larsen har vel husket at oplyse fortjeneste på salg af øl og vin til skattevæsen!

Med al den dejlige mad vi spiser i en kantine der er pyntet op til jul burde julestemningen været sikret men sådan er det bare ikk. Mange har ikk tilmeldt sig til julefrokost i år fordi de husker Frank Olsen´s kineser-mad fra sidste år. Kun rundt regnet 2/3 er med og især snedkerværkstedet er dårligt repræsenteret. Den dårlige stemning der kommer på HKI når Kirsten Møller bliver direktør følger som en ikke inviteret gæst med ind til julefrokosten.

En gæst til julefrokosten beviser at man godt kan blive fuld uden stærk alkohol. Han falder i søvn og hænger ind over bordet i kantinen. Kirsten Møllers fjollede idé om at forbyde stærk alkohol virker altså ikk.

På vejen hen til busstoppestedet efter julefrokosten går jeg gennem mørke veje. Københavns nordvest-kvarter er bestemt ikk noget rart sted at gå rundt i om aftenen.
I bussen sidder jeg og tænker på de 2 gange julefrokosten på HKI har været en ren fiasko og beslutter mig for at hvis HKI igen inviterer til julefrokost bliver det uden mig.


Kirsten Møller holder fest for personale og elever

Nogle måneder efter HKI flytter til Glentevej beslutter Kirsten Møller at holde fest for personale og elever. Jeg tror hun vil markere at en langvarig og besværlig flytning af HKI endelig er afsluttet.
I første omgang tænker jeg på at sige nej tak til invitationen. Som elev føler jeg mig ikk specielt velkommen til festen. Kirsten Møllers forhold til elever er allerede på det tidspunkt meget anstrengt.
Men jeg beslutter mig alligevel for at komme med til festen.

Det er god mad med vin til som vi får. Her er bestemt ikk noget at klage over.
Kirsten Møller har osse bestilt levende musik til festen. En musiker der hedder Hans Knudsen (originalt ikk) kommer og spiller med sit band. Musikken de spiller er for en ældre generation end min.

En stor del af personalet holder sig væk fra festen og det er bestemt ikk alle elever der komme med.
Folk føler ikk rigtigt der er noget at feste for på HKI så det vil være forkert at kalde festen for en succes.


Uddrag af min dagbog – 2. del

Her fortæller jeg om den alvorlige del af min revalidering på HKI. En sjov og spændende begivenhed skriver jeg dog osse om. Det er den festlige dag hvor HKI´s nye hus på Glentevej bliver indviet med besøg af fornemme gæster.


Ekseleven