år jeg f.eks. beskrev, at mine rygsmerter føltes som om, at der blev stukket en kniv ind og drejet rundt, så var hans kommentar: "hvad sker der så hvis du fortsætter med at arbejde?"
"Ja, så bliver smerten jo værre og jeg når et punkt hvor jeg bliver svimmel" sagde jeg så.
Dertil var hans kommentar, igen: "hvad sker der så hvis du fortsætter?"
"Øøøh, når først jeg bliver svimmel og det sortner for mine øjne, så vil jeg antage, at jeg falder" svarede jeg så.
"Har du prøvet det" spurgte han så.
"Nej, for inden da har jeg dælme da lagt mig eller sat mig" svarede jeg.
Simpelt en syg måde at bruge det man kalder nedadgående pils retning fra kognitiv terapi.
Ydmygende...
Disrespekt..
Men godt du ikke venter til du besvimer, og må kravle derfra.
Den knold skulle jo selv prøve smerter der er så kraftige at man invalideres eller i bedste fald trættes og har mindre energi og overskud til livet.
|