Hej med dig, og tak for at du vil tage dig til til at læse min historie.
Jeg har i en årrække skrantet rigtig meget, men har virkelig prøvet at kæmpe mig igennem hverdagen så godt jeg har kunne, med en mand der har nok i sig selv og 4 dejlige børn.
Jeg har været sygemeldt fra mit arbejde i en sportsbutik i 52 uger nu og er dags dato blevet smidt for porten. Trods at jeg i de 52 uger har gjordt alt hvad jeg er blevet bedt om ang. udredningen.
Har fået stillede 4 diagnoser psykisk, ( panikangst, depressiv personlighedsstruktur, ængstelig evasiv personlighedsstruktur, og en blandet type)
men i bund og grund er det de fysiske symptomer der forhindre mig i af vende tilbage til arbejdet.
Men kom så i terapi behandling hvor man mente at det ville hjælpe på psyken og dermed ville de øvrige fysiske symptomer ( svimmelhed, voldsom hovedpine, mavesmerter, sitren i arme og ben, åndebesvær m.m ) også ville fortage sig. Dette er dog ikke tilfældet, og man her efter 3-4 mdr efter terapi forløbets start har fundet ud af ved indlæggelse, at jeg har en blodprocent på 4.4, og bliver givet 4 poser blod, de finder at mine lunger har små mørke pletter hvilket er en gammel lungebetændelse der ikke er behandlet, har endnu ikke fundet svaret på blodmanglen, men man leder stadig. (er dog udskrevet efter 10 dage )
Tror at det er mavesår, men modsagde mig en kikkert undersøgelse uden bedøvelse, hvilket er det eneste i dette langvarige forløb jeg har sat mig imod. Men er nu blevet det lovet, og venter på indkaldelse.
Endvidere er jeg blevet mr scanet hvor man fandt ud at at jeg har kronisk bihule betændelse, og i samme forbindelse til neologen også kronisk spændingshovedepine med migrænoid forværring. som det hedder
Dette skulle dog kunne mindskes med op til 50 procent med medicin som starter op mandag, men kan tage op til et halvt år, at have indstillet rigtigt til mine behov.
Har virkelig skrantet de sidste 2 år, og måtte lade mig sygemelde for et år siden, hvor alt dette er blevet opdaget.
Syntes at det har været umådeligt hårdt, også ang. det herhjemme, jeg føler mig som en hypokonder, er syg konstant. Prøver virkelig at tage mig sammen så det ikke ses. har endda under sygemeldingen selv bedt om at få lidt timer på min arbejdsplads da de har været i underbemanding, men det måtte kun være 2*2 timer i ugen, fastsat af psykiater og jobcentret.
Nu har man så valgt at stoppe mine sygedagpenge, pga jeg ikke opfylder krævene... man tror at jeg på sigt vil kunne genoptage jobbet som før på halv tid, men man kan ikke sige hvornår det vil ske, trods at behandlingen af de psykiske diagnoser er på 2 år. hvilket er det man burde kunne få det forlænget
Lidt om mig selv : Jeg har altid følt mig som en stærk person, hvis man tager de sidste 2 år fra... Jeg er som sagt gift og har lige haft kobberbryllup med min mand som er 15 ældre end mig ( dog med tidlige brud, som jeg har valgt ) Han går umådeligt meget op i hans arbejde, penge og status og sport. mens det er mig der ordner ALT herhjemme og hører for det hvis ikke det er iorden. (dog med undtagelser, når jeg syneligt viser at jeg ikke kan mere )
Og som i nok allerede har regnet ud, tjener han alt for meget til at jeg kan gå ned og få kontant hjælp. Men hans penge bliver gemt væk ( pensioner, aktier o. lign )og særeje.
Dog siger han at vi nok skal finde ud af det, men jeg ved bedre.... Det vil ende galt. Og desuden er jeg så fustreret over at skal bede ham om penge
Jeg aner ikke mine levende råd, føler ikke at jeg orker mere, har bare lyst til at skrige, græde, sparke og kaste med ting
Jeg ønsker at genfinde min styrke, min glæde og alt det gode i mig jeg engang havde... på den måde ville jeg også finde styrken til at tage mig bedre af mig selv og vores dejlige 4 børn som har fortjent så meget mere end en konstant syg mor, og en konstant sur og tvær far der kun tænker på sig selv.
Har i nogle gode råd, og frem for alt kender du systemet og kan hjælpe mig med at klage over deres afgørelse ville jeg tage imod det med kyshånd
Med venlig hilsen pigen der er ved at miste modet og er på gådens rand.
Ps. mange af mine symptomer er stærkt aftaget efter jeg har modtaget blod. undtaget hovedpine og mavesmerterne
