Se enkelt indlæg
Gammel 05-02-2018, 10:59   #26
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af phhmw Se meddelelser
Da jeg læser om at osteopater nu skal autoriseres bliver min nysgerrighed vakt da jeg aldrig har hørt navnet før og sandsynligvis aldrig er blevet behandlet af en osteopat. Derimod har jeg være behandlet af ca 40 fysioterapeuter, hospitaler, kommunal som i praksissektoren igennem mine 56 hospitalsindlæggelser. Uden succes overhovedet. Mange gange er jeg blevet tilbagehenvist til lægen påny, fordi fysioterapeuten ikke turde behandle mig.
Ja, vi er nødt til, at være skeptiske.

Men, min erfaring er, at vi også er nødt til, at være åbne hvis vi vil vores eget bedste.

Citat:
Oprindeligt indsendt af phhmw Se meddelelser
Behandlingen er manuel, hvilket indebærer, at osteopaten alene anvender sine hænder som redskab til både undersøgelse og behandling.
Citat:
Oprindeligt indsendt af phhmw Se meddelelser
De anvendte behandlingsteknikker kan bestå af: manipulationer af kroppens led, ledmobilisering, strækteknikker samt massage af muskler og bindevæv, muskel-energi teknikker, fascielle teknikker og kranieteknikker.
Citat:
Oprindeligt indsendt af phhmw Se meddelelser
Jeg bemærker også, at bare 2 - 4 behandlinger så skulle der gerne vise sig resultater.
Først må jeg pointere, at jeg ikke har nogen lidelse, der kan måle sig med det Peter er oppe imod.

Jeg har "kun" arcolyse med spondylolistese, diagnosticeret da jeg var ca. 22, d.v.s. godt 30 år siden.

Igennem nogle år hørte jeg min bror fortælle om sine gode erfaringer med hans "ostepat", altså en osteopat.
Jeg sagde ingen ting, men jeg tænkte mit.

Men nu har jeg fået min egen erfaring med en osteopat, eller rettere en fysioterapeut, der også benytter osteopati. Han var ikke uddannet osteopat, men har lært fysioterapi hos en, der også var osteopat. Og jeg er stadig meget overrasket.

Først vil jeg lige fortælle en lidt sjov ting fra jeg var barn.
Jeg var højst 7 år da jeg sad i badekarret og kaldte på min mor, som stod og vaskede op på den anden side af væggen, jeg ville have hende til, at komme med kartoffelskrælleren (den med 2 riller i), for den skulle jeg bruge til, at skære det hårde hud væk med, som jeg havde på fodballen ved storetåen, og som jeg har haft al den tid jeg kan mindes. Altså bortset fra det sidste lille års tid.

Sidste år i januar mødte jeg en kvinde, som jeg har lært at kende her fra bebyggelsen, vi har af og til udvekslet erfaringer omkring vores helbredsproblemer, bl.a. hvad vi har haft held med af behandlinger o.l. (Vi har begge fordøjelsesproblemer.)
Hun var blevet anbefalet en specifik behandler i nabobyen, han var fysioterapeut og bruger også osteopati.
Det hun kunne fortælle om ham lød interessant, og som noget der ihvertfald ikke kunne skade (en, efter min mening, vigtig detalje). Og eftersom han havde titel af fysioterapeut, så kunne man jo få tilskud hvis man fik en henvisning fra egen læge.

Vi fik det tilrettelagt, så vi kunne følges til behandlinger, så jeg kunne køre med hende i stedet for at tage offentlig transport.
Da det blev min tur startede osteopaten med, at stille sig bag mig, og med hjælp fra hans arme og ben pressede han min ryg ind i den stilling den burde have. Inden i mig skreg det nærmest, at ”sådan kan jeg s’gu da hverken gå eller stå”.
Så skulle jeg tage noget af tøjet af, og op på briksen, først på ryggen, senere på maven. Han startede i nakken, hvor han ”trak” lidt i forskellige retninger for at løsne op, intet ubehageligt i det.
Senere da jeg lå på maven ”gik” han med fingrene ned langs hver side af min rygrad, og der var nogle ømme punkter.
I bilen på vej hjem kunne jeg mærke ”et eller andet” i ryggen. Hmmm, lidt mystisk.
Den ”sjoveste” oplevelse kom da jeg skulle ud med hunden efter aftensmaden. Da vi kom ud på gaden følte jeg, at jeg gik som en karikatur-tegning, præcis med den holdning, som osteopaten havde forsøgt at få min ryg ind i. I starten føltes det underligt og forkert, men efterhånden føltes det mere normalt.
Dertil har jeg kunnet jeg mærke, at jeg har fået flyttet noget vægt fra for-foden til hælen, hvilket har kunnet mærkes hele vejen op gennem benene.
Efter én behandling mere mente han, at jeg var færdig, men jeg valgte en behandling mere, bare for en sikkerheds skyld. D.v.s. 3 behandlinger i alt.
Og det hårde hud under fodballen ved store-tåen, tjaaa, det er næsten væk, der er aldrig mere end den fine side af fod-filen kan klare det. Det har jeg s’gi aldrig prøvet før.
Dette har resulteret i nogle lidt pudsige oplevelser omkring mit fodtøj. Tidligere blev mit fortøj altid meget ”ud-jokket” ved for-foden, så det blev meget bredt foran. Det har jeg aldrig tænkt på som noget forkert, vi mennesker er jo forskellige, også vores fødder. Men nu bliver mine nye sko og støvler ikke brede foran mere. Ja nye, for jeg har været nødt til, at købe både nye sko og støvler, for de gamle blev for små. Mine fødder er simpelthen blevet rettet ud, så de ikke længere er (for) brede, men til gengæld lidt længere.
Jeg kan jo bare undre mig over, at alle de reumatologer der har kigget på min ryg, aldrig har nævnt noget om min holdning. Men sådan er der jo så meget.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat