Se enkelt indlæg
Gammel 28-10-2015, 22:34   #24
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ankestyrelsen taber flere sager ved domstolene. BEKYMRENDE!

Nyeste sejre på det socialretlige område

http://www.elmer-adv.dk/socialretlige-sager/

Afslag på fleksjob omgjort

Sagen omhandlede hvorvidt et medlem af Socialpædagogernes Landsforbund var berettiget til fleksjob. Ankestyrelsen havde truffet afgørelse om at medlemmets arbejdsevne ikke var nedsat i væsentlig grad, og at alle relevante tilbud eller foranstaltninger endnu ikke var afprøvet, hvorefter medlemmet ikke var berettiget til et fleksjob.

Igen ser vi Ankestyrelsen som svigter. Der er stærkt bekymrende!

Retten i Hillerød tilsidesatte ved dom af 6. oktober 2015 Ankestyrelsens afgørelse og lagde vægt på, at det allerede for tidspunktet for kommunens afgørelse var dokumenteret, at hun havde væsentlige og varige begrænsninger i sin arbejdsevne og tilkendte medlemmet fleksjob og efterbetaling af ledighedsydelse.

Sagen er ført på vegne af Socialpædagogernes Landsforbund. Det vides endnu ikke om dommen ankes.

Afslag på førtidspension omgjort

I en anden sag, omtalt i dagbladet Information, blev en kvinde tilkendt førtidspension, efter hun i 10 år havde forsøgt at få tilkendt ydelsen, blandt andet på baggrund et omfattende heroinmisbrug og en mangeårig tilværelse som gadeprostitueret. Det lykkedes i samarbejde med Gadejuristen for retten at føre bevis for, at hun ingen arbejdsevne havde og at alle behandlingsmuligheder var udtømte. Dermed blev Ankestyrelsens afgørelse, der havde givet kommunen medhold i deres afgørelse om afslag, tilsidesat.

Læs mere om denne sag her.
http://www.information.dk/549790

Københavns Kommune idømt erstatningsansvar

I en sag vedrørende ret til forhøjet førtidspension, lykkedes det at få dømt Københavns Kommune erstatningsansvarlig for manglende pensionsudbetaling. Kommunen havde undladt at behandle vores klient sag, og vejledt ham om at sagsbehandlingen ville ophøre i forbindelse med, at vores klient flyttede til en anden kommune.

Retten gav vores klient medhold i, at kommunen havde handlet ansvarspådragende ved den manglende sagsbehandling og vejledning. Det var en forudsætning for, at vores klient havde lidt et tab, at kommunens vurdering – hvorefter han ikke opfyldte betingelserne for højeste pension – blev underkendt. Københavns Byret kom ved dom af 28. september 2015 frem til, at kommunens vurdering ikke var korrekt. Det lykkedes således at bevise, at vores klients helbred var blevet væsentligt forringet og at han derfor ville være blevet tilkendt højeste førtidspension, hvis hans sag var blevet behandlet rettidigt.

Dommen er ikke anket.

Hilsen Peter

OBS! Dommen "Afslag på fleksjob omgjort" fornemmer jeg er vigtig og har bedt Elmer & Partnere om hjælp til at finde den for mig da den åbenbart ikke er offentliggjort endnu..
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat