Se enkelt indlæg
Gammel 16-03-2011, 12:22   #8
anetteb
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 15-03 2011
Indlæg: 20
Styrke: 14
anetteb er ny på vejen
Hej hejdien!

Tak for dit svar. Fik at vide i går at man ikke kan bo her i Malmö og have fleksjob i DK Så pga de regler så vil Tårnby kommune nu stoppe mine sygedagpenge! Jeg har en kronisk sygdom, som gør at jeg aldrig kommer til at have et almindeligt arbejde igen, så kommunen vil ikke engang arbejdsprøve mig, da det oftest slutter i fleksjob. Eller førtidspension som jeg sagde til min sagsbehandler i går og for at blive godkendt til det, skal man også helst arbejdsprøves. Men hun mente så at jeg ikke er så dårlig så jeg skal søge førtidspension. De vil jo bare blive af med mig hurtigst muligt. Så hvis de stopper mine penge er det lige netop som du siger...socialhjælp her i Sverige..men det kan jeg ikke få for jeg ejer en lejlighed..og den kan jeg ikke bare vips sælge og finde en lejelejlighed. Så det vil sige at jeg ikke kan få noget og bliver sendt på gaden! Men jeg læste et sted herinde, kan ikke finde det nu, men der stod at et Eu land må ikke stoppe en social ydelse, før borgeren er socialt sikret i det andet Eu land. Der må jo være nogen regler omkring det indenfor EU. Så er alternativet som du siger, at finde en dansk bopæl, men som sagt så har jeg en ejerlejlighed her i Malmö. Har en lille søn på snart 2 år, så det er ikke så nemt at bare flytte, desværre, for det havde været det nemmeste i min situation. Har ret til en partshøring før kommunen træffer den endelige beslutning. Så skal til min læge igen og håber så at han kan hjælpe mig overfor kommunen, når det gælder at søge førtidspension, så der findes en lille chanse for at de kan forlænge sygedagpengene i den tid jeg søger pension. Må bare håbe på det bedste. Det der nager mig mest er at jeg er alene med min søn og har ham at forsørge.
Dejligt at der findes et forum hvor man kan skrive sine tanker og følelser ud. Stort tak til jer der engarerer jer her og giver gode råd.
Hilser en træt og frustreret Anette
anetteb er ikke logget ind   Besvar med citat