Nu får jeg nok hug, men ser man på mennesket, så har vi i bund og grund de samme instinkter som dyr. Og for hunkønsvæsener drejer ur-instinktet sig om at finde den bedst egnede partner. Dvs. den partner der kan brødføde og give sikkerhed i hverdagen.
Når vi siger i dag, at vi vælger partner af kærlighed, så er det kun en del af sandheden. For det første har dette fænomen kun været almindeligt i godt 100 år, det er ingenting set i det store perspektiv. For det andet, selv om vi gerne vil fortælle os selv og andre at det er kærligheden der gjorde udslaget, så vil vores umiddelbare (fra)sortering, stadig være styret af instinkterne, dette er helt ubevidst, men valget finder sted. Og jeg er enig med GentleGiant, at mandlige førtidspensionister højest sandsynligt er dårligere stillet.
Af dem vi ikke har sorteret fra i første ombæring, kan et forhold måske føre til kærlighed (ikke forelskelse), men det vi søger mere end noget andet er tryghed.
Derfor står førtidspensionister ikke højt i kurs, og jeg er sikker på at mandlige førtidspensionister har en endnu lavere kursværdi end kvindelige, men træffes man som førtidspensionister (mænd og kvinder), så er chancen større for at kvinden ser gennem fingrene med ens status.
Mvh
Sidst redigeret af Ragdoll; 03-05-2012 kl. 13:29.
|