Se enkelt indlæg
Gammel 01-09-2012, 20:07   #8
challe
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 22-05 2011
Lokation: ikast
Indlæg: 9
Styrke: 0
challe er ny på vejen
Tusinde tak for jeres svar! Det gjorde mig varm om hjertet..

Jeg går til psykolog, jeg går i selvhjælpsgruppe for pårørende til misbrugere og jeg går til samtaler med min læge oveni også. Det hjælper lidt men føler ikke jeg "rykker" fremad overhovedet.. Jeg løber og styrketræner. Det var en vane for mig inden alt det her med min søn startede og det har jeg (næsten) formået at overholde. Ved ligesom at hvis jeg først dropper det, så rammer jeg bunden og bliver i min seng hele tiden.

Jeg er godt klar over alle de ting jeg skal gøre ang. min søn og er kommet meget langt. Før accepterede jeg at se og tale med ham når han var påvirket. Det gør jeg ikke mere. Nægter at se/tale med ham når han er påvirket. Har indset jeg ikke kan redde ham :`(

I starten -for et par år siden - fik jeg det godt når han havde gode dage. Det gør jeg ikke mere... Jeg kører op og ned og er ikke bevidst om når jeg havner i et kæmpe sort hul, før jeg sidder og græder og græder. Det varer 2-4 dage, når jeg har det sådan.

Jeg ved godt jeg nok aldrig bliver den samme som jeg var før, men håber på at få det bedre end jeg har haft det sidste år. Før var jeg en ufattelig stærk person - det føler jeg ikke, at jeg er mere. Føler jeg er blevet en helt anden person. Nogen der har erfaring med det?

Det ender nok med jeg sygemelder mig og min læge har sagt når jeg gør det, får jeg en henvisning til en psykiater. Mon ikke det er bedst?
Kan man få en midlertidig førtidspension på fx 2-3 år? Føler også det er ro jeg skal have, som der også er en der skriver. På den anden side kan det jo godt være at jeg kan klare et arbejde, men bliver bare helt stresset indeni af at tænke på at skulle starte op et nyt sted jeg ikke kender og skal til at forholde mig til fremmede folk og skulle til at snakke med dem... Kan næsten ikke holde ud at tænke på det.

Det betyder virkeligt meget for mig at i kære mennesker her inde har gidet at svare mig. Tak for det!

Hov! Lidt uhøfligt ikke at præsentere mig...

45 årig kvinde, uddannet klinikassistent men arbejdet med vindmøllestyringer i 8 år. Blev fyret da min afd. lukkede for 2 år siden...

2 voksne børn som er fløjet af reden. Så bor sammen med 2 stk. hunde nu..
challe er ikke logget ind   Besvar med citat