Se enkelt indlæg
Gammel 30-08-2012, 07:10   #3
Powerkaktus
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 01-07 2012
Lokation: århusianer på Fyn
Indlæg: 21
Styrke: 12
Powerkaktus er ny på vejen
Hej Challe
PTSD er en alvorlig tilstand/sygdom, men du kan lære at leve med den. Du bliver aldrig igen den du var før PTSD, men med tiden finder du ud af hvem du så er og hvad du kan, og helt specielt hvordan du kan det du vil.
Mange med PTSD kommer ikke på arbejdsmarkedet igen, da det ikke kun er en stress faktor men en disorder (funktionsforstyrrelse) der er tale om.

Det er vigtigt at du får sovet, og selvom jeg ikke er pro sovemedicin, så er det en god overgangsløsning. Dit hoved kører på højtryk i alt for mange timer, og det du har brug for er at slappe helt af. Afslapningen er basis for at leve med PTSD og komme videre.

Situationen med din søn er mildest taget tragisk, men han er udenfor din rækkevidde. Det er arbejde for profis, du kan ikke vinde den kamp for ham. Selvom det måske lyder hårdt og banalt, kan du kun gøre en ting og det er fortsat at elske ham og fokuser på din egen tilstand, med henblik på at blive stærk igen.

Det er din søns ansvar hvad han gør, og først når han af egen vilje vil ud af det og søger hjælp, kan andre gøre noget for ham. Det er den sværeste del, for betingelserne for at det lykkes er hårde, men det ved sikkert allerede en del om.

Lige nu lyder det som om han bruger dig som skraldespand for sin fortvivlethed, og det gør han selvfølgelig fordi han elsker dig og stoler på at du som mor gør det rigtige for ham. Fortæl ham at du elsker ham og vil være der for ham når han går i behandling. Fortæl ham at du forstår hvorfor han siger dumme ting i sin fortvivelse og at det ikke ændre på din kærlighed til ham, men at han selv må tage beslutningen om en behandling. Fortæl også at det er rigtig svært som mor at se på hvordan han ødelægger sit liv, uden at kunne gøre noget.

Mange forældre oplever at deres børn går en vej i livet der ikke er ønsket, og vi føler at vi har fejlet. Men det er ikke altid sådan. Livet giver knubs og vi er nødt til at lære og leve med det. Lyder så enkelt men det er det selvfølgelig ikke, det er en proces fyldt med sorg og bekymring. Der er gode organisationer for forældre til misbrugerbørn, det ved din læge noget om. Søg al den hjælp du kan få.

Hvis du er stærk kan du gøre mest for dig selv og dermed også for din søn. Jeg er sikker på at nogle af dem der bor her på K10 vil hjælpe dig videre med hvordan du skal gribe dit forløb an, jeg har selv fundet megen hjælp her men er selv ny og i klemme i systemet, så på det punkt har jeg ikke noget at melde ud med.

Jeg har en dyb medfølelse for dig og hvad du skal igennem, men du har fundet et sted at bede om hjælp, og det er altid starten på at ændre noget i livet.

Et kram og god vind for din sag
Powerkaktus er ikke logget ind   Besvar med citat