Citat:
Oprindeligt indsendt af sanne 58
Hej Mukke.
Det var da en god ide
. Mht. dine andre spørgsmål så er det alt det der omhandler dig og din sygdom.
Jeg troede det var sådan et forhør nærmest, men alt foregik stille og roligt. Bare vær dig selv og ærlig.
|
Der har jeg et problem.
Jeg bliver tanketom, hvis jeg skal svare på et spørgsmål vedrørende mig sdelv, som jeg ikke er forberedt på. Desuden er mine sygdomsbegreber anderledes, har jeg opdaget. I min bog er sygdom noget med diabetes, gigt, psykoser osv.
Jeg kan snakke om ustabilt bækken, slidte knæ, sammenbrudte fodbuer, men det er jo SLID. (Jeg skal ikke stå). Min skulder er opereret og er bedre, men jeg skal ikke sidde i for lang tid. Så bliver der nakkeproblemer og tennisalbue.
Masser af problemer ved bare let ensartede belastninger, men ikke noget, jeg selv ville benævne "sygdom"!
Så er der nævnt periodisk angst og depression, social usikkerhed, samt aspergers med en smule ADHD, kontaktvanskeligheder (som jeg ikke selv kan se), stor stressbarhed og - iflg gammel "tradition" i min sag - en vis grad af blandet personlighedsforstyrrelse (som psykologer ikke rigtigt kan få øje på).
Det er jo diagnoser, men igrunden altsammen udviklings-ting.
"Tilstand stationær" og "ingen behandlingsmuligheder" og "beskæftigelsesfremmende tiltag åbenbart grundløse", står der, så der er forberedt til fleks.
Jeg er simpelthen nervøs for, om jeg kan tale min sag.
Der er før blevet sagt, "Jamen det dér skulle du da have nævnt, ellers er der ingen, der ved, at du har problemer", eler "Dét der er hedder sygdom"- men det var bare ikke noget at nævne i min begrebsverden. Det var bare privat og mindre behageligt.
Uha!