Citat:
Oprindeligt indsendt af Pip
At hun har fået børn kan de ikke tage hensyn til.
Men de skal tage hensyn til at hendes erhvervsevne er faldet, uagtet årsag.
Så hun skal holde op med at sige at det er børnene der tager hendes energi, men blot fortælle at hun ikke længere har de samme kræfter som før.
Så kan kommunen tage stilling til om de vil lade hende prøve at gå ned i tid, eller sende hende i en arbejdsprøvning for at vurdere erhvervsevnen.
|
Hej
Korrekt, efterfølgende er det i lovgivningen at kommunen ikke kan tage hensyn til om man får børn eller ej, det er et frit valg. - jeg håber jeg får en paragraf på skrift, da hun ikke lige på stående fod kunne finde den under mødet i går, men hun lovede at finde den mandag og sende den til mig.
Som jeg fik fortalt i går handler det om at hvis ikke ens skader ikke har ændret sig, altså at man har fået yderligere skader på hjernen eller man igen har været ude for en ulykke hvor ryggen skades yderligere, så kan kommunen ikke yderligere gå ind og ændre skånehensynene - Kommunen kan med lægens vurdering så prøve og se om de kan tage de hensyn og finde en løsning, men ikke noget de er forpligtede til, så hvis dette skal gøres så har du ret i at man aldrig skal tage børn med ind i ændringer af ens arbejdsevne / ydelse.
Citat:
Oprindeligt indsendt af Vovse
Lige præcis hvad jeg tænkte da jeg læste start-indlægget. 
Lad være med, at køre på med, at dit liv er blevet sværere fordi du har fået børn. Det sker også for mennesker på det ordinære arbejdsmarked.
Hold dig til, at din arbejdsevne er blevet yderligere nedsat. 
Så er det op til kommunen, om de vil revurdere din arbejdsevne via en praktik-periode, eller om de vil tage dit ord for gode varer, og om de vil indhente lægeoplysninger eller andet.
Længere er den sådan set ikke. |
Klart at helt almindelig mennesker med ingen skader også kan mærke man har fået børn, MEN de kommer aldrig til at være endnu mere præget af det som en med skånehensyn og hvor fysisk eller psykiske har en stor del af ens liv.
De har eksempelvis ikke en hjerneskade de hele tiden skal forholde sig til, eller hvis man har en brækket ryg der hele tiden gør ondt og som også udgør at man bruger mange ressourcer og energi som brænder ud..
Syntes ikke det er optimal at sammenligne folk uden skader eller psykiske problemer med dem der har dette at slås med ved siden af.
Jeg kan da stadigvæk huske hvordan det var at være alene med 3 børn og arbejde 40-45 timer om ugen og ingen sygdom havde, og i dag være fleks med ulykker der har ødelagt kroppen.
Jeg havde helt andre resurser da jeg ingen fysisk eller psykisk skavanker havde.