Se enkelt indlæg
Gammel 10-05-2017, 18:19   #54
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Hej Rytter16

Hvor er det dejligt endeligt at høre en positiv udvikling fra din side, når nu du har haft så meget modgang.

Om det er ønsketænkning er jo svært for os at vide, men jeg synes at du skal se lyst på det og håbe at du er ved at nå igennem den mørke tunnel og nu svagt kan se lyset i den anden ende.

Under alle omstændigheder er praktikken et nødvendigt onde på vejen mod målet, uanset om målet er pension eller fleks.

Men vær ikke naiv og følg som vanligt kommunens tiltag med et gran salt.

Husk nu stadigt at sørge for at din sag er belyst korrekt husk at lave dagbog under din praktik.
Mange af de K10 brugere som tidligere har skrevet at de er kommet igennem nåleøjet er kun nået dertil ved at følge K10s gode råd.
Om du skal igennem yderligere praktikker bestemmes af hvor godt belyst din nuværende praktik er og her er din dagbog en god måde at belyse og du kan ikke stole på at andre belyser sagen på den korrekte måde, stol kun på dig selv og sørg derfor selv for at belyse sagen med dagbogen.

Husk desuden de kloges ord om ikke at ringe og melde dig syg hjemmefra, kæmp dig ud af døren og over på arbejdet uanset hvordan du har det, og meld dig så syg hos chefen og tag hjem igen.
På den måde kan de se med egne øjne at du er meget syg, også selv om du på den korte bane bliver mere syg af det.
Jeg kan ikke huske hvilken K10'er der skrev at h*n blev indlagt på hospitalet som resultat af arbejdsprøvningen fordi h*n gik hele vejen som kommunen ønskede, men det var arbejdsprøvningen som medførte pensionen, så hold ud.
Men husk endelig at holde tæt kontakt med din læge, så denne kan nå at gribe ind i tide.

Nørd
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat