Se enkelt indlæg
Gammel 25-08-2017, 23:21   #150
gunvor
Har ikke tid til andet end K10
 
gunvors avatar
 
Tilmeldingsdato: 13-07 2010
Indlæg: 2.092
Styrke: 17
gunvor er ved at flytte ind på K10gunvor er ved at flytte ind på K10
Fundet 2 principafgørelser fra Ankestyrelsen

Hej Jette2

Uvis om hvordan det går med sagen pt. er jeg faldet over 2 principafgørelser fra Ankestyrelsen, som jeg vil linke til.

Den ene tilkender Ankestyrelsen med tilbagevirkende kraft førtidspension til en udviklingshæmmet:

68-14 uddrag:

Citat:
I en sag, hvor borgeren var mentalt retarderet i lettere grad og havde en adfærdsforstyrrelse inden for autismespektret, vurderede Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter en konkret vurdering, at det var helt åbenbart, at borgerens arbejdsevne var væsentligt og varigt nedsat i et sådant omfang, at borgeren ikke kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, herunder i et fleksjob.

Udvalget vurderede, at det ville være formålsløst at iværksætte foranstaltninger for at forsøge at afklare eller udvikle borgerens arbejdsevne.
...

Udvalget lagde vægt på, at borgeren gennem sin barndom havde været grundigt udredt på grund af sin udviklingshæmning. Der blev lagt vægt på oplysning om, at borgeren læste på 1. klasses niveau, og at borgerens regnefærdigheder svarede til 3. klasses niveau. Der blev desuden lagt vægt på, at en psykologisk undersøgelse viste, at borgeren havde en IQ på 68, samt at borgerens indlæringsevne var sparsom, idet borgeren havde svært ved at bevare fokus og koncentration. Det fremgik desuden af den psykologiske undersøgelse, at borgeren på ingen måde havde de intellektuelle ressourcer eller færdigheder, der krævedes i et almindeligt uddannelsessystem eller på arbejdsmarkedet, samt at borgeren derfor ville have behov for hjælp gennem sin tilværelse for at få den til at fungere.

Der blev herudover lagt vægt på, at borgeren ifølge en psykiatrisk speciallægeerklæring tillige led af adfærdsforstyrrelse inden for autismespektret. Borgeren havde endvidere både OCD og ADHD-lignende symptomer, som prægede borgeren i meget svær grad med konstant tvangsmæssig opmærksomhed på alle i hendes nærhed, og med samtidig opmærksomhedsforstyrrelse med konstant pillen og nussen. Det fremgik desuden af den psykiatriske speciallægeerklæring, at der ikke var mulighed for medicinsk behandling, og at borgerens funktionsevne i al almindelighed var meget nedsat. Pågældendes restfunktionsevne ville lige kunne bruges til at klare de daglige fornødenheder, når pågældende skulle flytte i egen bolig under beskyttede forhold.
...

Udvalget bemærkede, at det forhold, at borgeren var startet på et 3-årigt STU-forløb (Særligt Tilrettelagt Uddannelse) på et Center for Voksen Undervisning, ikke i sig selv var tilstrækkeligt til at give afslag på førtidspension. Udvalget lagde herved vægt på, at et STU-forløb tilrettelægges individuelt efter den enkelte elevs færdigheder og udvikling og kun er for de unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes specialpædagogisk støtte til de unge. Efter lovgivningen har unge med særlige behov krav på at få en 3-årig ungdomsuddannelse, efter at de har afsluttet grundskolen.
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=165726

Mine fremhævninger.

Den anden principafgørelse får kommune medhold, bemærk hvor forskel mellem de 2 afgørelser:

33-15 uddrag:

Citat:
I en sag, hvor en 18-årig borger var mentalt retarderet i spændet fra lettere grad til middelsvær grad, vurderede Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg konkret, at det ikke på tidspunktet for kommunens afgørelse var dokumenteret, eller at det på grund af særlige forhold var helt åbenbart, at borgerens arbejdsevne ikke kunne forbedres.

Udvalget vurderede, at det ikke ud fra de lægelige oplysninger alene var muligt at vurdere, om borgerens funktionsniveau var nedsat i et sådant omfang, at det var udelukket, at han kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, for eksempel i form af et fleksjob. Udvalget vurderede i den forbindelse, at der var behov for en yderligere og længerevarende afklaring med henblik på udvikling af borgerens arbejdsevne.

Udvalget lagde vægt på, at det fremgik af sagens oplysninger, at borgeren var mentalt retarderet i spændet fra lettere grad til middelsvær grad. Borgeren havde som følge heraf indlæringsvanskeligheder og var forsinket i sin udvikling. Borgeren var beskrevet som en dreng med gode sociale kompetencer. Der var ikke beskrevet særlige psykiske problemer.

Udvalget lagde vægt på, at at det fremgik af sagen, at borgeren i sine sproglige og kommunikative kompetencer klarede sig godt ved almindelig daglig tale, og at han i dagligdags situationer havde et næsten aldersvarende ordforråd. Det var desuden oplyst, at borgeren havde gode faglige muligheder, men at han ikke brugte dem optimalt. Det fremgik også, at borgeren læste dansk på 3. klasses niveau, og at han både læste skøn- og faglitteratur. Det fremgik dog også, at han havde problemer med at fokusere, fastholde og dele sin opmærksomhed, og at han havde hukommelsesproblemer og let blev afledt. Der var jævnligt behov for at blive guidet. Han var dygtig til IT, og han var hurtig til at lære nye programmer.

Udvalget lagde videre vægt på, at der i sagen lå en elevbeskrivelse fra borgerens efterskole. Det fremgik af denne, at borgeren var i stand til at transportere sig selv med busser og tog, og at han med interesse deltog i madlavningen. Det fremgik også af elevbeskrivelsen, at borgeren var glad for pedelarbejde på skolen, og at han ligeledes havde interesse for mekaniker området.

Udvalget lagde desuden vægt på, at borgeren var i gang med et tre årigt STU forløb (Særligt Tilrettelagt Uddannelse). Udvalget vurderede, at det ikke kunne udelukkes, at der var udviklingsmuligheder ved fortsat deltagelse i det 3-årige STU-forløb.

Forskellen til principafgørelse 68-14, hvor Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg traf afgørelse om ret til førtidspension, er, at borgeren i denne sag ikke har psykiske problemer, har flere kompetencer, og er væsentligt bedre fungerende både fagligt og socialt.
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=173118

Mine fremhævninger.

Som man kan læse af ovenstående 2 afgørelser, er den væsentlige forskel, som jeg læser det:

1. at der ud at over at være udviklingshæmmet, også er psykiske problemer af en vis grad (som skrevet i sideste afsnit af uddrag fra 33-15 ovenfor)

2. gode lægefaglige undersøgelser (speciallægeerklæringer), som klart beskriver såvel IQ, læse og regneniveau, manglende intellektuelle ressourcer eller færdigheder som vil kunne anvendes enten til uddannelse el. på arbejdsmarked, dårlige sociale færdigheder og ingen interesser, som personen kan udføre på et el. andet niveau

3. ingen mulig bedring via medicinsk behandling

Små margen og mærkværdigt, at begge er i et STU forløb, som vurderes forskelligt. Uanset hvad Ankestyrelsen skriver der er forskel på deres 2 forskellige afgørelser.

Mange hilsner

Gunvor
__________________
It's not where you're going or where you've been
it's not your glory and it's not your sin
It's the difference that you make
When there's more than your pride at stake
gunvor er ikke logget ind   Besvar med citat