Se enkelt indlæg
Gammel 13-11-2019, 15:00   #143
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.726
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kommuner vil have adgang til borgernes bolig og mobiltelefon

8.02.2019 KL. 07:44
Mere kontrol med socialt bedrageri: Kommuner vil have adgang til borgernes bolig og mobiltelefon
En rundspørge viser, at mange kommuner ønsker sig flere værktøjer til at fange sociale bedragere.

https://jyllands-posten.dk/indland/E...-mobiltelefon/

Forældre, som får ydelser for enlige forsørgere af kommunen, selv om de ikke bor alene. SU-modtagere, som får støtte som udeboende, selv om de reelt bor hjemme. Personer, som modtager boligstøtte, selv om de ikke er berettiget til det.

Den slags bedrageri opdagede Udbetaling Danmark i 2017 for omkring en halv mia. kr. ( phhmw DOKUMENTATION for denne påstand, tak) Men det reelle beløb, der bliver snydt for, er formentlig højere. I hvert fald ønsker mange danske kommuner sig flere værktøjer til at opdage socialt bedrageri.


I Lolland Kommune ønsker man sig eksempelvis adgang til borgernes bolig.

»Nogle gange er det svært at bevise, om folk bor der, hvor de oplyser, at de bor. Og der ville vi gerne kunne komme ind på adressen. Det er ikke i alle sager, vi ville kunne det, men i nogle få og svære sager,« siger kontrolmedarbejder Lone Wassileffsky.

Kommunen kunne også godt tænke sig at have adgang til data fra mobilmaster, så man kan se, hvor folk opholder sig, samt vide hvor borgerne benytter deres rejsekort.

En ekspert i socialret mener dog, at kommunernes ønsker kan være på kant med privatlivets fred.

»Et sådant indgreb i folks privatliv ville i mange tilfælde kræve en retskendelse. Hvis de mener, der er tale om socialt bedrageri, så skal de overgive sagen til politiet,« siger ekstern lektor Nina Von Hielmcrone fra Aalborg Universitet til DR.

I kommunernes forening, KL, mener man, at kommunernes kritik bør tages alvorligt, samt at der er »et reelt problem«, hvis sociale bedragere ikke bliver opdaget.

Hilsen Peter

Bilag Børlæses.

https://www.google.dk/search?client=...iz.sRL4SYlpBew
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat