Det lyder meget som det jeg var igennem i min første arbejdsprøvning. Det kommunen udelukkende interesserer sig for er, hvor meget du kan (presses) til at yde på praktikstedet – hvorvidt du har overskud til at tage del i de daglige gøremål indgår ikke i deres beregninger – og slet ikke hvis du er på sygedagpenge ydelsen. Det er nærmest mere reglen end undtagelsen at sygemeldte borgere bliver presset til at yde mere end de magter i en arbejdsprøvning – der er vist også mange som har fået at vide at de bare må tage ekstra smertestillende medicin, hvis smerter er årsagen til de ikke magter at øge timeantallet i en arbejdsprøvning.
Er du på sygedagpenge har kommunen ekstra travlt med at få dig afklaret inden periodens udløb, da det jo koster dem flere penge at have dig gående på denne ydelse, og derfor vil de stramme skruetvingen og presse dig op i tid - og mange gange udover din fysiske (psykiske) formåen med flere problematikker til følge (jeg her selv prøvet dette).
En arbejdsprøvning på en kontanthjælpssats vil oftest være mere laaangstrakt, og der vil ikke blive lagt (så meget) pres på dig for at øge dit timeantal. Ene og alene af den simple grund at kommunen ikke længere har travlt med at afklare din arbejdsevne, da det er billigere for dem at havde dig gående på den laveste offentlige ydelse. – en afklaring/udredning kunne jo betyde en permanent offentlig forsørgelses sats, der er højere end kontanthjælpsniveauet, og det er ikke i deres interesse – specielt ikke nu hvor der skal spares penge i kommunerne, og det nærmest er blevet en sport for dem at ordkneppe dine lægejournaler for at finde netop det punktum, komma eller bindestreger, der åbner op for en yderst fantasifuld tolkning af dine problematikker og endnu mere fantasifulde forslag til fortsatte behandlingsmuligheder og fremtidige jobområder
.
Tal med din læge og se om denne vil være villig til at deltage i et møde med din socialrådgiver. Hvis du har en fagforening så medbring også en repræsentant herfra til mødet. Jo flere der vil bakke dig op omkring dine problematikker, jo bedre er dine chancer for at blive hørt af kommunen. En af mine venner har selv haft sådan et møde hvor lægen og fagforeningen var med, og resultatet blev at der blev lagt en mere realistisk fremadrettet plan, som tilgodeså hendes problematikker og det, at hun både havde et liv derhjemme såvel som kunne fungere på praktikstedet.
Jeg er blevet rådet til at føre en
simpel dagbog - også selv i perioder hvor jeg ikke er i praktik. Dagbogen skal tilføjes min journal, således at socialrådgiveren bliver nødt til at forholde sig til, hvad jeg kunne overkomme af aktiviteter, hvordan mine problematikker udvikler sig mv. i perioden uden praktik kontra perioden i praktik.
Dagbogen skal skrive som notat form – dvs. den skal indeholde 3 punkter dagens smerteniveau fra 1-10, beskrivelsen af smerten og dagens aktiviteter.
Ved at føre en dagbog udenfor praktikperioden kan socialrådgiveren (og dig selv) nøje følge med i hvordan din tilstand og dine problematikker udvikler sig over tid og under forskellige forhold. Og det kan hjælpe dig nærmere en afklaring, såfremt du til møderne med kommunen husker at tage udgangspunkt i udviklingen, som er dokumenteret i dagbogen og få dem alle som en indført i journalen.
Gekko
