NEJ....PAS DU PÅ DIG SELV......Er virkelig helt "slået ud" over alle disse meningsløse beretninger herinde. Mit liv er delt op i 2: ET liv før Sep. 2009 og ET ANDET efter Sep. 2009.
I mit " 1. liv" stod jeg glad op hver morgen kl. 4 og gik på arbejde på en skole hvor jeg stod for madlavning til børnene, solgte maden i skoleboden og gjorde rent i 37 t/ugen. Havde en god arb.plads med skønne kollegaer og godt arb.miljø. Troede HELT sikkert jeg skulle blive der resten af mit arb.liv.
I mit "2.liv" fik jeg pludselig gener fra min ryg der gradvis forværredes og 2010 gik med hel og delvis sygemelding,undersøgelser,behandling hos både "dit og dat" uden bedring. Er nu fyret fra mit elskede job p.g.a. for mange sygedage og er i kløerne på dette system.
I mit "1. liv" var jeg lykkelig uvidende om at jeg pludselig skulle rammes af sygdom. Anede ikke at systemet var så rådden at man tror det "er løwn i din hals". Sagsbehandlere der sår tvivl om man nu også ER syg eller bare "pylleret".Sidder måbende til aktivering og lytter til andre sygemeldtes horrible kampe. Skal sætte sig ind i love og paragraffer. Skal forholde mig til den kendsgerning at der i virkelighedens verden reelt ER mennesker der er så Umenneskelige og bryde mit hoved med hvordan pokker de dog er blevet sådan......
Mit "2. liv" er meget negativ....alt kommer til at dreje sig om denne situation. Tænker på det som det første når jeg vågner og det sidste inden jeg falder i søvn. Velmenende folk spørger hele tiden: Hvordan går det og er der noget nyt? Altid ender snakken på den håbløse situation hvor man bare trænger til at få tankerne drejet ind på noget positivt, som desværre er svært at få øje på.
Knus og tanker fra mig....ved det er svært at se lys for enden af tunnellen når toget kommer "bragende"....
