Se enkelt indlæg
Gammel 03-01-2017, 22:49   #14
Benjamin
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 28-10 2008
Lokation: Vejle
Alder: 41
Indlæg: 34
Styrke: 16
Benjamin er ny på vejen
Opfølgning

Hej

Hermed en opfølgning på hvordan tingenes tilstand er.

Efter yderligere et par år siden sidste opdatering hvor arbejdspresset/dårligt arbejdsmiljø blev meget værre, blev jeg fuldtids sygemeldt i januar 2016 med stress/depression med tanker omkring om livet overhovedet var værd at leve når jeg havde det så dårligt.

Jeg var fuldtidssygemeldt i 4 måneder, og jeg kom ret hurtigt frem til at jeg ikke skulle tilbage til arbejdspladsen. Jeg deltog i et kursusforløb omkring stress og depression, hvilket var rigtig godt og jeg fik øjnene op for hvad det var jeg havde udsat mig selv for ved at kæmpe med at følge med i den voksende arbejdsbyrde.

Efter kurset kom jeg i et omplacerings forløb hos en virksomhed hvor jeg var rigtig glad for at være og havde det godt, men jeg var desværre nød til at stoppe igen da det var for fysisk hård for min krop.
Efter en god sommerferie kom jeg i et andet omplacerings forløb hos en anden virksomhed hvor jeg også var rigtig glad for at være, de havde af økonomiske årsager ikke råd til at ansætte mig.

I November 2016 blev tilbudt et job i en 3. afdeling hvor jeg blev ansat, og så skulle alt jo være godt. men jeg rendte desværre ind i en situation med nogle kontroverser med en kollega som vi har fået løst. Jeg har bare efter de kontroverser de samme symptomer på depression/ manglede lyst til livet og selvmord som jeg havde da jeg blev sygemeldt fra mit første job hvor jeg havde været i 6 år. Jeg lovede mig selv efter den første lange sygemelding at jeg ikke ville udsætte mig selv for det samme engang til. Det er så der jeg er nu.

Jeg føler ikke livet er værd at leve, er ked af at gå på arbejde, jeg skal virkelig tage mig sammen for at komme afsted. Fagforening råder mig til at blive på arbejde fordi det er nemmere at få et andet job når jeg har et i forvejen og at jeg er på den gamle fleksjobs ordning. Jeg har bare ikke energien til aktivt at gå ud og finde et andet job og samtidig siver livsglæden stille og roligt ud af mig. Jeg har mest lyst til bare at skrive min opsigelse så jeg kan få fred til at komme på fode igen og få fundet et andet job, men det er nok ikke den optimale løsning.

jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, har i nogle gode ideer?
__________________
Med Venlig Hilsen

Benjamin
Benjamin er ikke logget ind   Besvar med citat