K10 - Flexjob & Førtidspension - Se enkelt indlæg

UngJyde · 26-07-2017, 05:04

Hej K10!

Jeg er en ung fyr på 25 år som er bosat i Sønderjylland. Siden mit voksenliv er startet er jeg blevet kastet rundt i systemet og min energi er nu ved at være godt opbrugt.

Jeg har haft en rigtig barsk opvækst, med en enlig mor som drak ofte, samt tog stoffer og havde voldige kærester, og seksuelle overgreb fra en af dem. Jeg kom i en aflastningsfamilie i alle skoleferierne fra jeg var meget ung, og dette sted låste mig inde i skabe og behandlede mig generelt rigtig skidt. Dette fortsatte indtil jeg blev 12 år, hvor min mor valgte at begå selvmord.
Der har aldrig været nogen kontakt med min biologiske far og derfor blev min ældre storebror nød til at tage forældremyndigheden over mig, det skal lige siges at han har diagnosen "Paranoid Skizofreni samt Generaliseret angst" Her har jeg så boet i et års tid før jeg kommer i plejefamilie. Forholdet med min bror består af få besøg samt SMS osv. Det gik ikke med plejefamilie og blev derfor kastet rundt mellem familier indtil. 9 klasse hvor kommunen valgte at sende mig på Efterskole indtil 10 klasse. Da jeg afsluttede 10 klasse, flyttede jeg tilbage til den første plejefamilie og boede hos dem til jeg var 18 hvor jeg flyttede selv.

Efter jeg er flyttet selv er det gået ned af bakke. Jeg har ikke kunne finde ro, og kan ikke gennemføre noget. Jeg droppede ud af gymnasiet og har hefter begyndt 6 forløb på VUC som alle har resulteret i at jeg måtte droppe ud.

Jeg har været på kontanthjælp i mange år, men pga. jeg valgte at flytte til england mens jeg studerede fjernstudie, er jeg ramt af loven der gør at jeg kun kan få Integrationsydelse. Jeg har været i forløb ved psykiatrien hvor de har givet mig en diagnose og medicinsk behandling. Efter 3 måneder droppede jeg ud af psykiatrien fordi jeg ikke ville tage imod medicinen da jeg ikke følte den virkede på nogen måder. Herefter blev jeg aktiveret i et tilbud hos kommunen, hvor jeg havde mentor på samt en vejleder. Jeg føler ikke selv jeg kommer videre i mit liv. og kan ikke overskue mit liv som det er. Jeg føler mig stresset og jeg føler mig tom for energi. Kan til tider ikke engang overskue at skulle handle ind og sulter derfor i flere dage, som så leder til impulskøb jeg ikke har råd til.
Jeg har nævnt alle disse ting for kommunen, men de mener at det er bedst jeg har noget at stå op til. Jeg tør heller ikke komme ved min læge mere da jeg føler mig som en hypokonder når jeg er der.

Hvad kan jeg snart gøre? Kommunen mener jeg er uddannelsesparat, men jeg ved udemærket godt selv, at når jeg starter i skole om 14 dage. Dropper jeg ud igen max 1 uge efter, fordi det er alt for meget for mig.

Alt jeg leder efter er et råd til... Hvad kan jeg gøre? Jeg føler mig ødelagt og jeg føler virkelig ikke der er noget håb for fremtiden.

Håber der er nogen som kan komme med nogen gode råd.

26-07-2017, 05:04	#1
UngJyde På vej til at lære K10 Tilmeldingsdato: 26-07 2017 Indlæg: 3 Styrke: 0	Min sidste energi er opbrugt Hej K10! Jeg er en ung fyr på 25 år som er bosat i Sønderjylland. Siden mit voksenliv er startet er jeg blevet kastet rundt i systemet og min energi er nu ved at være godt opbrugt. Jeg har haft en rigtig barsk opvækst, med en enlig mor som drak ofte, samt tog stoffer og havde voldige kærester, og seksuelle overgreb fra en af dem. Jeg kom i en aflastningsfamilie i alle skoleferierne fra jeg var meget ung, og dette sted låste mig inde i skabe og behandlede mig generelt rigtig skidt. Dette fortsatte indtil jeg blev 12 år, hvor min mor valgte at begå selvmord. Der har aldrig været nogen kontakt med min biologiske far og derfor blev min ældre storebror nød til at tage forældremyndigheden over mig, det skal lige siges at han har diagnosen "Paranoid Skizofreni samt Generaliseret angst" Her har jeg så boet i et års tid før jeg kommer i plejefamilie. Forholdet med min bror består af få besøg samt SMS osv. Det gik ikke med plejefamilie og blev derfor kastet rundt mellem familier indtil. 9 klasse hvor kommunen valgte at sende mig på Efterskole indtil 10 klasse. Da jeg afsluttede 10 klasse, flyttede jeg tilbage til den første plejefamilie og boede hos dem til jeg var 18 hvor jeg flyttede selv. Efter jeg er flyttet selv er det gået ned af bakke. Jeg har ikke kunne finde ro, og kan ikke gennemføre noget. Jeg droppede ud af gymnasiet og har hefter begyndt 6 forløb på VUC som alle har resulteret i at jeg måtte droppe ud. Jeg har været på kontanthjælp i mange år, men pga. jeg valgte at flytte til england mens jeg studerede fjernstudie, er jeg ramt af loven der gør at jeg kun kan få Integrationsydelse. Jeg har været i forløb ved psykiatrien hvor de har givet mig en diagnose og medicinsk behandling. Efter 3 måneder droppede jeg ud af psykiatrien fordi jeg ikke ville tage imod medicinen da jeg ikke følte den virkede på nogen måder. Herefter blev jeg aktiveret i et tilbud hos kommunen, hvor jeg havde mentor på samt en vejleder. Jeg føler ikke selv jeg kommer videre i mit liv. og kan ikke overskue mit liv som det er. Jeg føler mig stresset og jeg føler mig tom for energi. Kan til tider ikke engang overskue at skulle handle ind og sulter derfor i flere dage, som så leder til impulskøb jeg ikke har råd til. Jeg har nævnt alle disse ting for kommunen, men de mener at det er bedst jeg har noget at stå op til. Jeg tør heller ikke komme ved min læge mere da jeg føler mig som en hypokonder når jeg er der. Hvad kan jeg snart gøre? Kommunen mener jeg er uddannelsesparat, men jeg ved udemærket godt selv, at når jeg starter i skole om 14 dage. Dropper jeg ud igen max 1 uge efter, fordi det er alt for meget for mig. Alt jeg leder efter er et råd til... Hvad kan jeg gøre? Jeg føler mig ødelagt og jeg føler virkelig ikke der er noget håb for fremtiden. Håber der er nogen som kan komme med nogen gode råd.