Se enkelt indlæg
Gammel 30-11-2013, 01:42   #12
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Der står noget om fleksjob her: http://www.cabiweb.dk/lovstof/fleksjob-fra-2013/

Idet en person ikke længere kan klare et normalt fuldtidsjob, og ender i det kommunale system, så vil kommunen først undersøge, om personen kan omskoles/revalideres, så denne kan blive selvforsørgende igen, på det normale arb.marked.

Hvis dette ikke kan lade sig gøre, så vil man undersøge, om personen kan klare et fleksjob.
For at finde ud af dette kommer personen sædvanligvis i min. én arb.prøvning, hvor man vurderer hvad personen kan (og ikke kan), og hvor meget personen kan, d.v.s. man prøver at fastlægge timetal og skånebehov.
Hvis personen kan arbejde nogle timer om ugen (efter loven før 2013 skulle man være i stand til, at arbejde min. 12 timer pr. uger før det var rentabelt for en arb.giver, efter 2013 skal man blot kunne arbejde ganske få timer), så kan personen visiteres til fleksjob.

Hvis personen visiteres til fleksjob, og finder et fleksjob hos en arb.giver, så vil personen få løn fra arb.giveren, for de timer der arbejdes, og så vil der blive suppleret op fra kommunen.

Hvis en fleksjobber er ledig/arb.løs er denne ikke berettiget til arb.løshedsdagpenge fra en a-kasse, men vil få ledighedsydelse fra kommunen.

Som fleksjobber kan man ikke få efterløn, men kan være berettiget til fleksydelse fra kommunen.

Dette er meget groft ridset op, for at give et indtryk af systemets opbygning, for dem, som er på helt bar bund i dette.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat