[Gizmo]

Jeg forsøgte at skrive så udførlig dagbog som muligt. Og både SB og kommunens psykolog var meget glade for, at den var så detaljeret, så de virkelig kunne følge med i, hvordan det gik mig.

Mine problemer er også psykiske.

Jeg gav så dagene karakterer: 0-5, hvor 5 er det bedste. Mine dage lå mellem 1-3.
Sådan ser et par af dagene ud:


5/8: (kl. 8-9 inkl. 10 min. pause), (dag-karakter: 2)
Kom med nød og næppe ud af døren her til morgen pga. angstanfald, og jeg måtte tage dobbelt oxabenz for overhovedet at komme ud. Men må virkelig forsøge, så jeg ikke får den her arb. prøvning forlænget alt for meget.
Ny elev – så støj hele tiden. Og bliver lige mindet om, at jeg ”kun” er her i afklaring, og ikke rigtig medarbejder. Sådan skal det selvfølgelig også være, men det er bare lidt hårdt, at jeg ikke er som de andre. Men kan se mere og mere, at jeg bare får det dårligere ved at forsøge.

7-8/8: (weekend), (dag-karakter: 2-3)
Det har været en noget blandet weekend. Var til fødselsdag lørdag, ville dog allerhelst have sagt fra, men det var samme sted som sidst, så jeg syntes ikke rigtig, at jeg kunne tillade mig det. Så måtte bare bide det i mig og tage med. Sønnen hyggede sig, så det var jo fint. Jeg sad bare sådan lidt for mig selv, og var ikke som sådan med i div. samtaler eller noget.
Søndag gik sådan nogenlunde, manden var oppe i det røde felt et par gange – og jeg kan mærke, at jeg trækker mig med det samme. Er ”bange” for at sige noget ”forkert”, altså noget jeg tror/ved, han ikke vil høre. Han kunne aldrig drømme om at røre mig, men det ligger så dybt i mig, at frygten er der!! Nok pga. en af de her ting:

*Husker ikke alverden fra min barndom, hvis noget overhovedet. Har kun nogle enkelte episoder, der dukker op – og de er ikke positive!!
Der er en specielt, der er lidt voldsom. Jeg kan huske sådan lidt i brudstykker, at jeg sidder i hjørnet af køkkenet ved vores trappe op til loftet. Bare sådan helt krøbet sammen med hænderne over mit hoved. Og en der står og slår mig med et viskestykke – tror det er min far, men det er lidt udvisket……*

Stresser hurtigt og nærmest over ingenting. Der skal ikke meget til at slå mig ud af kurs. Har ufattelig svært ved at sove, tankerne kværner rundt, så jeg ikke kan falde i søvn. Er helt smadret når jeg så kommer hjem fra afprøvningen, hvor jeg er nødt til at være på hele tiden. Kan slet ikke overskue det.

9/8: (kl. 8-9.30 inkl. 20 min. pause), (dag-karakter: 2-3)
Samtale/gåtur med H. kl. 8
Fik styr på de røde sedler – men magter heller ikke meget mere. Kan slet ikke rumme noget i mit hoved. Alle lyde går ind og generer. Synes der er støj overalt.
Var nærmest ikke ”tilstede” hele eftermiddagen/aftenen – ville bare væk fra det hele!!

10/8: (kl. 8-9 inkl. 10 min. pause), (dag-karakter: 2)
Dårlig dag. Måtte tvinge mig ud af døren. Har hjertebanken, er svimmel og hovedpine.
Dagens opgave: Vande blomster. Det er vist også hvad mine evner rækker til efterhånden!! Er virkelig gået ned af bakke. Kan slet ikke overskue noget i øjeblikket.

12/8: (kl. 8-9.30 inkl. 20 min. pause), (dag-karakter: 2)
Føler mig virkelig presset. Er så bange for, at de skal tro, at jeg ikke gør nok for at være her. Især nu efter arb. tiden er sat op til kl. 11 (og fri onsdag). Men jeg prøver virkelig!! Jeg kan simpelthen ikke holde længere end den ca. 1-1½ time, og det går bare nedad.

Men det er jo ikke bare sådan, at fordi jeg har ”fri” onsdag, så er alt godt og jeg er klar igen til dagen efter. Det gør bare, at jeg lige den dag måske kan overskue en alm. hverdag, og kun skal ligge 1 time i forhold til 3 de andre dage, hvor jeg er af sted, men alligevel være fuldstændig smadret.

Det gør desværre ikke, at jeg er ”opladet” til dagen efter.
Frygter virkelig at de ikke tror på mig, når jeg går hjem før tid. At jeg ikke beviser nok. At jeg skuffer dem ved ikke at overholde de fastlagte timer. Håber bare snart at det her kan få en ende. På den ene eller anden måde!!!!

Har så svært ved at huske efterhånden. Jeg kan have alle mulige tanker flyvende rundt i hovedet, som jeg gerne vil have skrevet ned – og når jeg så forsøger, så er det væk. Så kan jeg slet ikke huske, hvad det var, jeg ville ”sige”.

Det her er måske bare min ”paranoia”, der kommer frem for fuld styrke – men føler at alle på ”kontoret” ser mere og mere ned på mig. At det nu er tydeligt, at jeg ”kun” er i afklaring og de er rigtig ansatte. Sådan er det selvfølgelig også, men havde bare håbet, at jeg ikke skulle føle det sådan.

Selv den nye elev har fået dørkode, men ikke mig! Føler at de efterhånden er godt trætte af, at have sådan en som mig gående rundt der.
Jeg gør jo ikke alverdens nyttigt, men fylder bare en plads op, som de sikkert har brug for nu til eleven. Så er lidt spændt på, hvor jeg skal være efter ferien.

Det er dog godt nok, at der ikke er så meget fokus på mig, så kan jeg være lidt mere i fred.

Håber du kan bruge det til noget.