Se enkelt indlæg
Gammel 06-10-2020, 20:34   #6
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.726
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Regeringen vil give syv kommuner fuldstændig frihed

https://www.nb-okonomi.dk/2020/10/06...aerdsomraader/

"Jeg indrømmer, det er en lidt vild idé," siger Mette Frederiksen i sin åbningstale.
‘Regeringen vil give syv kommuner fuldstændig frihed på et udvalgt velfærdsområde,’ siger statsministeren i sin åbningstale og fortsætter ‘Jeg indrømmer, det er en lidt vild idé.’ Se de syv kommuner her.

Af Iver Houmark Andersen, [email protected]

Regeringen lancerer nu det måske mest vidtgående frikommuneforsøg nogen sinde. Syv kommuner bliver sat helt fri for næsten alle statslige lov- og administrative krav, hvis byrådene samtidig fritager de enkelte instutioner for alle de kommunale krav.

“Jeg indrømmer, det er en lidt vild idé. Regeringen vil give syv danske kommuner fuldstændig frihed på et udvalgt velfærdsområde,” sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin åbningstale i Folketinget.


https://www.altinget.dk/artikel/live...rce=nyhedsbrev

Mette Frederiksen`s åbningstale

Allerede i 80’erne begyndte daværende statsminister Poul Schlüter at tale imod det voksende bureaukrati. Siden er det kun blevet værre og værre. Vi har aldrig brugt flere penge på velfærd, men resultaterne står ikke mål.

Det var også baggrunden for de frikommuneforsøg, som VK-regeringen opfandt for nogle år siden. En god ide. Nedefra og op blev der formuleret masser af fine forslag. Sidst vi sad i regering, var særligt Det Radikale Venstre optaget af at sætte kommunerne mere fri. Det var rigtigt.

Nu foreslår vi noget, der er endnu mere vidtgående – noget, vi ikke har prøvet før. Jeg indrømmer, det er en lidt vild ide.

Regeringen vil give syv danske kommuner fuldstændig frihed på et udvalgt velfærdsområde. For eksempel Helsingør. De næste tre år får de fuldstændig frihed på daginstitutionsområdet. Sammen med forældre og det pædagogiske personale får Helsingør lov til at skabe Danmarks bedste dagpleje, vuggestuer og børnehaver. Vi fjerner så meget statslig regulering og lovgivning som muligt. I stedet lader vi mennesker tage ansvaret selv. Vi lever i år 2020. Vi er en af verdens bedst uddannede befolkninger. Vi behøver ikke lovgive om alt mellem himmel og jord.

Udover Helsingør har regeringen indgået lignende aftaler med borgmestrene i Rebild, Viborg, Middelfart, Holbæk, Langeland og Esbjerg. 22

Hver på ét af følgende tre områder: Folkeskolen, dagtilbud, ældreområdet.

De syv borgmestre – de skal nu bede deres byråd og kommunalbestyrelser om opbakning til at sætte den enkelte dagpleje, børnehave, skole, hjemmeplejeenhed eller det enkelte plejehjem fri fra kommunale regler og krav om dokumentation.

Jeg vil bede jer her i salen om opbakning til det samme. At vi sætter de syv kommuner fri af den lovgivning og statslige regulering, de normalt er underlagt.

For hvis det skal virke, så skal vi turde gå hele vejen. Vi må også fjerne regler, som vores partier har kæmpet for at få indført.

To af de syv kommuner vil f.eks. sætte folkeskolen fri: Esbjerg og Holbæk. Noget helt grundlæggende skal stadig gælde: At undervisningen er gratis, at eleverne går til folkeskolens afgangseksamen – den slags.

Men det meste andet? Her må reglerne vige. Det gælder minimumstimetal, elevplaner, klasselofter, nationale test – for bare at nævne nogle få svære eksempler. Ikke fordi, det er dårlig lovgivning – ikke fordi, det er forkerte hensyn, men fordi vi skal turde lægge ansvaret ud lokalt.

De enkelte institutioner får friheden: Ledere, medarbejdere, borgere. Til gengæld forpligter de sig på at levere bedre resultater. For med friheden, ja – der følger ansvaret
.

Hilsen Peter

1.702
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat